Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»219
igjen svækker Donna Annris Characteer. Don
Incin gives her, som paa de fleste Steder, med
Dialog istedetfor-Recitativerne, hvilket er saa meget
mere at beklage, som enscorrertDiction just ikke
er alle Sangere egen. Var Hr. C etti i Besid-
delses af den, Vilde hans-Fremstilling afNDon
Juan være endnu mere tilfredsstillende," skjøndt
hans " Spil ——— - der isidstex Act især udmærker sig »
i plastisk Henseende — og den Sikkerhed, hvor-
med hanndfosrer sit Sangpartie, fortjener den
største ’Roes»s—s— Md. Kretzmer har, som Elvira,
halvt en Forgængerind·e i Md. Nielsen, hvem
hun med Rette, og med synlig Indflydelse prra sit
Spil, har gjort til sitForbillede." Der er vist
aldrig paa den danske Scene seet en skjønnere
— musikalsk-dramcitisk Fremstilling, end- Md. Nielsens
af Elvira.’ Al den Heelhed, den Fortvivlelse, de
af ——et sønderkrrnst Hjerteudstrammende Klagetoner,
det Sværmeri, som Mozart har»lagt i Elviras
Sange, vidste— denne Kunstnerinde at gjengive med
en Sjæl, en " Aand, der maatte henrive til Begei-
string.
og det Musikalske i en Fremstilling er saa sjelden,
at man maa tvivle paa, om Elviras Characteer
paci noget andet Theater er bleven opfattet med
» den Genialitet. Elvira, der før havde staaet som
en utydelig Figur i Baggrunden, uden bestemte
Omrids, traadte nu betydningsfuldt frem som en .
i Lide"l«ser renset gland«, der, følgende; Don Jucrn
som hans» gode Engel, stod nformodet, med høi-i
tidelig Alvor, truende og advarende ved hans-» Side,
naar han var i Begreb med at begaae nye For-
brydelserr Jgjennemkhende taler den guddommeligtye
Barmhjertighed, der « ikke vil lade den forvildede
Don-Juan ’sareYhen i Synd; ligesom siden den
eventyrlige Fremtræden af Commandantens Aand; ·
i Skikkelse ..af" ·Marmoksstatum,» er er Eeg-skraa
« Himlens Langt-n’odighed’’ imod Shaderen« Først da
Intet kan vække-— den Forhardedes Samvittighed,
maa Dommen fuldbyrdes. —« Donna Anncr (Ifr.
Zrza)» eri Originalen tegnet med megetgledende
Farver, og saaledes ogsaa skildret af Mozart, f. Ex. ,
En saadan Harmonie mellem det Mimiske
" 220
i den «stoerklidenskabelige Dnet stmx i Begyndelsen ! i
af første Act,sog i hendes hævnsprudlende Arie
(l)·-dur). J den danske Bearbeidelse gaaer hun
temmilig sagtmodig Haand si Haand med den ,,gifte:
lystne, ordinaire» Ottavio, som Hoffmann kalder
hamz men denne Stemning passer, som sagt, slet
ikke til Charaktere·n af de hende tildeelte Sange;
hvori hendes egentlige Væsen tydeligt fremtræder,
og hvorefter den Donna Anna fremstillende Kunst-
nerinde maa studere’ hendes Characteer. Jfr. Zrza
udfører iøvrigt den musikcilske Deel af sin’ Rolle
med den hende egne Færdighed og Accuratesse.
« —·———— Den umandige Ottavio er kun at betragte som
et Relies for Don Juan. Havde han ikke » de
smukke Sangmtmmere at foredrage, maatte det
være denntaknemligste Rolle, der kunde falde i
nogen Skuefpillers Lodz og naar Hr. Schlvarzen
derfor blot kommer,’ synger smukt, og gaaer igjen,
har han vist opfyldt" de Fordringen man fiin gjare
til Ottavios Fremstiller.—J Leporellos Characteer
er der en Dobbeithed, som Mozart meget bestemt
har angivet i sin Composition, idet harr nndertiden
lader Skalken stikke frem, undertiden det bedre
Menneskes Følelse, der mere af Vane og Nød
bliver hængende ved Don Juan, end fordi han
finder Behag i hans vilde Levnet. Strax i Intro-
durtionen yttrer Leporello Utilfredshed med sin Stil-
ling, og lader til at ville løsrive« sigz nu hører
han Larm,. Skalken vaagner i ham, og hans-For-
slagenhed og Fiffighed udtaler sig i deri sidste Deel
af Allegroenz men i den følgende’ Andante, efter-
at Commandanten er falden, yttrer han Forfær-
delse og Misbilligelse’ over Don Juans Udaad.
Saaledes bør ogsaa den Arie, , hvori’ han oplsceser’
sin Herres Synderegister’ for Elvira, foredrages med
et Udtryk af Harme over dennes Frækhed, og as
Medlidenhed’ med Elvims Skjæbne, men for Alting
» ikke szmed en spottende Lystighed, der gjør den til
en Trirnnphsang over Elviras Ulykke. J det »førsie
Finale see vi atter Leporello som sin Herres lydige
Tjener.’ I ·Terzetten (A-rim—) mellem Elvira,
Don Irran og Leporello bærer Musiken paa flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
