Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- sit Partie med en fast og reen Jntonation.
skulde sikkert ikke have urgeret de i Prologen brugte.
eet
dem nyttig Sandhed. En anden Sag er det, at
en uretfærdig Dom falder med Skam tilbage
paa Dommer-en selv, og at det er Lærernes Pligt
at vedligeholde Modet hos den Eleve, der har lidt
Under en nretfoerdig Bedømmelse. Men frygtede
unge Mennesker derimod ikke den strenge Kritik, der
med Sandhedskjærlig»hed, men uden Tilbageholdenhed
soreholder dem deres Feil, da gjsre de deri meget-uret,
og de skulde ikke blot holdes til at frygte den, men
lteres til at agte dens som et Middel sor dem
til at naae det Maal,· hvorefter de bør stræbe-
Men at dette ikke læres ’i Conservatoriet, mari
man slutte as den offentlig gjorte Erklaering, der
kom saa meget mere mala som det
første as Eleverne soredragne Nummer, den as
me Ofterberg og Kofod ndferte Duet af
Carasfa, blev fra den Sidstnaevntes Side sungen
saa falsk, som det vel var muligt. Ikke engang
Concertmesterens vedholdende Veiledning med Vio-
linenasormaaede at drage hende ned fra den bety-
delige Helde,, hvortil hun var steg-en Men Anm-
er overbeviist om, at ’kun en meget naturlig, og
i Grunden elskvaerdig’ Frygtsomhed ·’bragte hende’ saa
aldeles ud af Tonen. Isr. Osterberg f ndsorte
Anm.
a»spropos,
Udtryk saa meget, dersom ikke Conservatoriets for-
rige Aftenunderholdning ogsaa havde givet Anled-
ning til at paaanke en stor Mangel paa Discretion
sra Vedkommendes Side. Dengatig traadte nem-
ligen ’Elev frem » som Prologns, raillerede med
den» et ungt Menneske meget vel anstaaende Beske-
denhedsl og Undseelse, og udviklede de ældre-steniske
Kunstneres Dyder og Lyden Om Sligt bør lægges
unge Begyndere i Munden, vil mait overlade
Enhver at bedømme, der har den mindste Takt
sor hvad der passer, eller ikke
Den ovensor omtalte Duet var det eneste ·
"Nummer, der i den forste Asdeling blev foredraget
af Conservatoriets Elever alene, « somforresten til-
ligemed det kongl. Chorpersonale udserte et deiligt
Chot as Rossinis »WilhelmsTell«Os hvori de unge
Opera ,,Sorvveren«i.
at ssorstyrres heri.
238
Stemmer klang meget smukt. Ligeledes sang Ele-
verne med i et Finale as Operaen ,,Othello«, hvori
Solostemrnerne udfortes as Ism- Zrza, Julie
Fosnsecak Ober. Schwartzen, Wirltz og Faa-
’borg, samt Chorpersonalet.
Compositionen var
af Rossini, og dertil af hans ,—,Oche110«, hvilket«
jo er nok til at bevise dens Fortroefselighed4 for
Nogle , medens Andre, uden Hensyn til Navne,
sandt den meget triviel. Isr. Zrzlr og Chor-
personalet udsert»e desuden en Arie as Bellini’s
Beundrerne as den nyere «
italienske Musik»’««), der, meget conseqvente, ere
Forgudere as denallernyeste, kunne saaledes ·voere
ret tilfredse med Valget af Sangnnmmerne. ·
Hr. F. Schram, Elev as Hr. Concertmester
( Wexschalh spillede en Ronrio militaire for Violin
af Maurer. Uden at regne det saa neie med
dennes Titel, der maaskeelover mere, end Violinen
kan holde, var der dog en vis’ Kjækhed, Raskhed,
Fyrighed i Compositionen, der, opfattet med Liv,
og gjengivet i klare, klokkerene»Toner, fremklrldte
et meget levende Bifald. O i »
En Onverture as Hr. Marrs en indeholdt
flere gode Motiver, og vel udarbeidede Partier;
men det var Anm. ikke muligt at faae noget klart
Begreb om den, ved den utilborlige Snakken
rundt omkrin»g i Logerne. » At Folk, der komme
paa Concert for at see og sees, vilde erindre,
at Mange dog ere komne sor at hore paa Musi-
ken-, og at disse kunne gjøre billig Fordring paa ikke
Det« var meget godt, om der
var Nogen tilstede, som det ex ofliaio paalaa at
byde de Hoirostede Taushed; thi de Fleste genere
sig for at paatage dem en Myndighed, hvortil de
dog maae ansees berettigede. Dersom en god gam-
mel Skik kunde komme i Brug igjen,» vilde den
«) Rossini har i Compositionen tila»Wilhelm Tell«
» hævet sig til en høiere Sphære, men har ogsaa derved
tabt meget af sit Renomee Han er egentlig slet ikke
i Mode meer, saa at man i Grunden taget kun viser
en slet Smag, ved at prodnrere sig med hans Compa-
sitioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
