- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
251-252

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kjære Edmundl

» Carissirrioi ’Det er jo ret nogle veemodige
Breve,· Dit skriveri , Glæd Dig»dog, tit-Du er
sluppen ud af den forbandede Rede, hvori Du
egentlig var et Gjøgeæg. Men Gjogen havde
denne Gang seet Feil, og taget en Navn for en
Nattergal eller en Gjøgemoder. Din Onkel Ravn
(eller Navneonkel) havde tilforladelig gjerne ædt
Dig, havde Du blot været noget federe. (For at
meeske Dig lidt, følge hvslagt nogle guldgule
Smaastykkerz — dette fri Parodithesi.) Tak

Himlen, at den har skabt Dig uden Fjederz detTLA

er altid bedre, end naar Fjedrene blive plukkede af
En. — ’Skade, at Du ikke var her i Forgaars.
Eet gjennemreisende sSangerinde gav en Concert.

Alt, hvad der kunde skrabe paa et Instrument,
« blev skrabet sammen i vor Rannekrog; paa dette
smudsige Underlag skulde Sangerindech Stemme
throne3 .
veien, saa var hun bleven det.

nu Y- havde hun ikke været ureen ifor-
Men Smag havde
hun meget af, at sige af den’ smagte-se. I Arien
forekom meget’ fin«01«« nei cuor, hrnbliiet» rene-
dettn o. s. v.
Lidenskalier med en Trillekjæde, der hang i Luften
i svimlendi Høide Dit kan tænke Dig, hvor de
sprællende Ilffecter toge sig luftige ud, sete i en
Dei«fdr blev heller
Ingen rystet undtagen Salen, og den mindre af
Musiken, end as Sangerindens utaalmodige Fod,
(Vor lille Contrabassist
gjorde en bister Mine-hertil, skuede vildt omkring
sig, og rev et Strøg henover Bassen, saa at den
gamle Ruin truede med at styrte sammen. Ogsaa
for vor Pen-, der dirigerede ved den første Violin,
sprang Taalmodigheden, og kort efter Qvinten.)
Meget passende sloge alle disse Effecter ind i en

Hrm strangulerede alle ttsaedelige

»Y saadan Høide frit neden af.

der . trampede Tretten.

Adagio. Signoras Ansigt smilede kjælent til hendes-Af

Coloraturz dog knyttede den vensire Haand sig, og
den heire Fod trampede i Gulvet. Dersom hun
i samme Øieblik havde mistet Hovedet, og Torsoen
var bleven forvandlet til Marrnor, vilde ingen
Restaurator i Verden have truffet den rette Maade

sextrci med endnu meer Cadence.

252
at supplere det Manglenda Stercenvar af Mer-
cadantez men Sangerinden regalerede os desuden
Sat sapiettti.
Ere Eders Concerter ligesaa aandrige?
( Men hvad Pokker er det for forliebte Com-
tyr, Du har3» Duskulde kuri elske en Jdiiel —————
Men jeg veed, Du bliver vred, naar jeg skjemter.
Jeg vil derfor heller høre op at skrive. Send
mig Alt, hvcid der stromnier ud frie Din Pen.
vaie-! fattes «

Din Freder«ik.

Af Edmunds Dagbog.
Fortsættelse-

Jegsss bærer hendes Billede i mit Hjerte; det
ledsager mig sotn Efterklangen af en sød Melodie,
og jo længer jeg iPhrmtasien dvæler derved, desto
Jeg kunde
frygte derfor som for en Lidenskab, naar min Til-
stand ikke var saa rolig, saa sri for Attraa; jeg

bekjendtere og kjærere bliver det mig.

vil joM kult i mit Indre beskæftige mig med det
hulde Væsenz jeg tænker jo slet ikke paa at see
hende, at opsøge hende. Saadanne Perler ere
ikke for mig-, hun er en Kongedatter af Lykken.
—- Og hvad er jeg? En Søn af Mnsen, mere
maaskee en Stedsvnii

Den 1ste Juli-.

Min Sjæl er bedrøvetz Intet vil lykkes mig-.
Jeg sidder ved Instrumsentet, og søger»og famlerz
men ingen Tone, som Hænderne gribe-. besvarer
den ønskende Længsel i mit Brysti Snart viljeg
have en Sang, snart en Symphonie, snart en
Adagio fuld af Veemod og Taarer; — men hvad
jeg griber er koldt, dødt, stemmer ikke med min
indre Musik. — O, denne forgjæves Stræbcsti
efter at blive’ en Rigdom qvit, der dunkelt ome ·
giver og behersker os, er den smerteligste Qval for-
et kunstnerifkaemytl Ofte komme Taarerne mig
i Øinene, og jeg staaer haablos op, og gaaer ud
i den aabne, frie Mark, hvor jeg er alene og tør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free