- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
261-262

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

. 261

Rædsel op oycc sig I Dodms Angst raaber
han: Vooa med cum derrediotisl child mig
til dig med de Velsignede). Men Flammen finder
endnu syndigt Stof, mod hvilket den raser; Sjæ-
lens Renselse er endnu ikke frembring Hjertet’ er
sonderknunst til Aske. Oplost i Qval, synker den
Bodfcerdige ned og hæver Haenderne til den Evige
og beder gero ankom mei linissl
salig Ende l) —4—"« Og Herren vinker. Dodms kolde
Angst oploser sig i blide Taarer: Laorymosa
dies illal (Hiin Sorgens Dcigl) —- Paa milde
Vinger svæver Tilgivelsens Engel nedz Forsoningen
er snldbragt — Nei stiger Takofferet i Veiret,
og luer i hellige Flammer paa Spidsenaf Troens
med Moie bestegne Hoi. Nu gjennemtroeiiger
guddommelig Ro og Klarhed Aandenz thi Boden
er fuldendt, og nei deler den ei meer noget med
Forst beder den, i Erindring om For-
færdelsen, ikke for sig selv, men for dem, der
yendnuikke ere sorloste fra Helvedes Pol: Domino
Jesir Cliristol liban eas de ore leonisl
(Herre Jesu Christi Befri dem frit Lovens Svælgl)
——— Derpaa vier han i glad .Lovsang den Hoieste
al siit Kraft: Hostias et preoe»sl (Offere og
Bonnerl) Det overvældede Bryst giver sig Luft
i Studsen og Bort: Sanctusl Osann.a im- ax-
celoisl (Helligl Hosiannai det Hoiel) — Og
nu det blide Beneckictusl (Velsignet han, som
kommer i Herrens Navnl) .
Endelig kommer den Frommes Sjæl til sin
Tak mod Ham, ved hvis Mægling dens For-
losning fra det Onde er bevirket: Agnus dei!
cDet Guds Laml) Hans Hjerte strømmer over
i rort Taknemmelighed og Kjærlighed; der er Intet
meer, som skiller ham fra sin Frelser. Nu har han
fuldendt. Nu tor han følge det himmelske Vink.
Derfor vender han atter sit Ansigt mod Graven.
Men om han end betragter den med Veemod og
staaer foran den med alvorligt Sind, saa er det
den hellige, fromme Veemod, som ei meer kjender
nogen Frygt, og det fortvivlende Raab: lig-tie

Giv mig en

Jorden.

eloisoirl« forandret sig til det tillidssulde, gloede-

·" fortolketl

262

lige: Lme atter-nei luk-sat els, altm· sanolis
tcris in ætertium, quia pius os! (Gid det evige.
Lys skinne for dem, hos’ dine Hellige i Evighed,
formedelst din Barmhjertighedl) i«)

Saaledes har den guddommelige Sanger ind-
viet sig for hiin Verden. Og Herren kaldte ham
didop. Greedende og beundrende see vi efter ham.
Forgicevesl Han er os berovet. Men hans Liv
er paa det Skjonneste udjevnet og oplost, og vel
den Kunstner, der saaledes pari det Inderligste ud-
soner’ sig med sin Gudz thi han vil boe salig i
hine VaaningenA Du ophoiede Mand, du stort-
skabende Sjæls Hvor smaaligt er dn ofte blevert
Men disse Tvivlere, absorbent aos

tortarusl Men for dig skinne lme porpotual

Deri 1ste October om Aftenerr.

Sal-i er da Sommeren forbi! Jeg har
maattet forlade min venlige Bolig med det skjønne,
muntre Skue over de grønne Buske. Den kjære-
dybe Stilhed, som herskede omkring mig, har for-
vandlet sig til den forvirrede Larm af Vogne og
Mennesker, der bevæge sig frem og tilbage neden
under mig i den snævre Gade. Her vil Kunsten·
kun trætte faa frie Aandedragl ·

Et Minde om den sorladte Bolig har jeg
dog medtagen Fklere Universitetsvenner bade mig
for nogle Uger sid-sn om en Serenade til en ung
Piges Forlovelsesafren. Jeg veed ikke, men det
syntes mig, at L. B.s tog en dybere Deel i denne-
Fest, end han vilde formode. Derfor satte jseg
Melodi-en til de blide Ord, som et- Hjertes rorende
Klage-, der seer Alt svinde hen, hvad der i Livet
var det kjært —- Ih» seel Finder virkelig den blege
Maaneskin-3 Vei for sine Straaler i denne tilbage-
gede Gade? I Sandhed den seer ret veemodigt,
ligesorni Lon, mellem de hoie Gavlspidser hen

M) Disse Betragtninger over Moz«arts Reise-Term-
somstaaende i Forbindelse med deri- Nr.15 om Kirke-
musiken Fremsatte, have givet os den nærmeste Anled-
ning ea Meddcreisca af denne oeeastaoske Sekzze.

Rede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free