Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
let Bevægelighed i Phantasien saaledes, som endnu
ikke hos nogen Anden. Jeg indvendte ham deri-
mod Beethovens ofte dybere Griben og stærkere
Spænden, og spurgte, om det ikke tydede hen paa
en større Genius. Herre paastod Nei, saalidet som
en Jean Paul er større end Gdthe, fordi han er
rigere i Enkeltheder. ,,Kun i det Hele feler
Mesteren sig", vare hans Ord; »i Opoffrelsen af
det Enkelte er han stor. Den mangfoldigste Rig-
dom holder ham skee saaerkee for der fokfckrede
– Hele. Beethoven har kun skrevet saare Lidet i
denne Art.«« —- Men dette Lidet, er det da ikke
større og underfulderex —- ,,Noget deraf vist«k
svarede han-— — ,,Men om derfor den skabende Genius
er større, er et ganske andet Spørgsmaal. I
visseTilfælde blive enkelte af vore Sandser skar-
perez men derfor ere vi ikke fuldkomnere dannede,
end i den sunde Tilstand, da Ore ogNæfe skjelne
mindre skarpt. I Drømme føle- og phantasere vi
mere levende, end naar vi ere vaagne; og dog
staae vi i Drø’mme et stort Trin dybere, end i
den nbetydeligste vaagne Tilstattd. En magnetisk
, Clairvoyant er, hvorvel han præsterer noget Over-
»» ordentligt, dog i denne Tilstand betydeligt nedsunken
fra sin Kraft og Værdighed som Menneske. Har-
monien, Bevidstheden af Kræfterne, —- med eet
Ord, Sandheden mangler ham. Den meest hen-
rivende Sværmer staaer altid tilbage for Sand-
hedens besindige Talsmand og Udbreder, osm hiin
end udøver nok saa mægtig en Indflydelse; og
netop derfor er enhver Philosoph større end enhver
Kunstner-. Mozart er den meest fuldendte Philo-
soph i sin Kunst. Dette Ord torde imidlertid
være udsat for store Mistydningen» ——·—· Jeg troer
nok, jeg har begrebet det. Af denne Aarsag har
ogsaa Beethoven altid været mig kjærest i eralteret,
Mozart derimod i rolig Tilstand. —- Samtalen
havde bestandig me.re levende fængslet migz Kunst-
neren var stedse bleven mig kjoererez1 jeg havde-
fattet Tillid til ham.«· " Endelig sovervandt jeg min
Undseelse, og tilstod ham frygtsom min Mistillid
til mig»se»lv, min Angst, min Trængsel ved Kun-.
, KUUsts Helvn.
270
sten. Ganske nventet greb han nu min Haand,
trykkede den og sagde: ,,Unge Ven! det er intet
slemt Tegn. Gjennem saadanne Brændinger maa
Enhver kæmper sig, der vil kaste Anker i den sande
Naar Kampen synes den Ene for-
gjeves, den Anden derimod besjæles af den fulde
Tillid til Seiren, da hænger dette sammen med
andre Sjæletilstande, der have lidet med Kunst-
evn»en at gjøre. For Mennesket-, der have Hang
til Tungsindighed, bliver den kunstneriske Kamp og
Lidelse let til en Kamp for Livetz hos dem smelte
Kunst og Liv sammen til Eet. Hos Andre, som
f. Er. thhe·, bliver denne Stræben altid en
Stræben i Kunsten, og berører lidet eller intet
( Friskheden for Livet, hvor alvorligt og. farligt det
endog er. Der, min Ven, er en Digter. Ogsaa
han er, som enhver Kunstner, alvorlig i sit In-
derste; men dog opfatter han Livet-sem frisk, at
man i hans ofte overgivne Færd vanskeligt skulde
erkjende den Kamp, han har at bestaae med Kun-
stens Elemetit. Et slemt Tegn, min unge Ven,
er altsaa denne indre Strid tilvisse ikke. Om end
ikke, sand Kald altid er Eet med denne Bestræbelse,
saa tyder detvistnok paa en dyb Opfattelse og
» Forstaan af det Helligste og Høieste i Kunstete,..
som altid er tusind»e Gange mere værd, ja ogsaa
tusinde Gange mere lykkeliggjørende, end hiin fade
Opfattelse og Production af vort Aarhundredes »
overfladiske Talenter. —- Dette gjorde mig stedse «
degjcerligere efter at høre Noget af denne Mands
Kunstfrembringelser. Pludselig fornam vi fra et
Sideværelse, der ikke var oplyst-. Lyden af et Forte-
piano. · Det var min nyerhvervede Vens muntre
Ledsager, der havde opfordret Harpespillerinden til
en Marsch og nn vilde arcompagnere hende.
Opdagelsen af Instrumentet var mig uskatteerligz
ogsaa for B. syntes den behagelig. Han jog den
urolige Kammerat fra Instrumentet, satte sig, og
begyndte at phantasere. Dette stemte ogsaa hans
humoristiske Ledsager alvorligerez han satte-sig i et
Hjørne.» af Sophaen-og hørte til. ,Ieg stod bag-
ved -Stolen, fuld af Forventning om det, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
