- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
291-292

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

291

vi veed ikke hvorledes-; ————— med dristigt Mod vandre
vi gjennem det ubekjendte Land, —4— vi hilse og
omfavne fremmede, aandige Væsener, vi ikke kjende,
som Venner, og alle de Ubegribeligheder, som be-
storme vor Sjæl, og som ere Menneskeslægtens
Sygdom, forsvinde, og vor Aand bliver sund ved
Betragtningen af endnu langt ubegribeligere
Undere. Da er det Mennesket, som maatte han
sige:» »Det er det, jeg meentel Nei har jeg
· fundet det! Nu er jeg tilfreds og glad !"

Lad dem kun haane og spotte os, disse Andre,
der««ligesom paa raslende Vogne fare gjennem Livet,
og ikke kjende den hellige Roligheds stille Hjem i
Menneskets Bryst. Lad dem kun trodse og i deres
Svimmel indbilde sig; at de holde den hele Verden
i Tomme. Der kommer en ATid, da, de ville fole
Tomheden i deres Færd.

Vel den, der, naar den falske Jordbund vakler
under hans EFodder, med glad Sind kan redde sig
paa de luftige Toner, kan lade sig blidt vugge pali
Melodiens Bølger-, »og ved dette yndige Spil
glemme sine Lidelser.’ »

Vel den, der, træt af den Beskjæftigelse,
spidsfindigt at udspinde Tankerne finere og finere,
hengiver sig til den mægtige Længsel, der udvider
Aanden og hæver den til en skjøn Tro. · Kun
dette er Veien til en altomfattende Kjærlighed, og
kun igjennem en saadant Kjærlighed naae vi den
guddommelige Salighed. — —-

Under dette herlige og underfulde Billedeviser
sig Tonekunsten for mig, —- skjendt de Fleste ville
holde det for tomt Sværmeri. —-

! Men ved hvilket magiskt Apparat aabenbarer
sig nu dette herlige Aandesyn2——— Jeg undersosger,
4—— og finder kun en ussel- Væv af Tal lproportio-
ner, mechanisk overforte paa ndhnlet, i forskjellige
Former sammenfoiet Troe, tildeels forsynet med
Tarmstrænge ellerMessingtracid. ——4—4 Dette" synes
mi»g mr det Forunderligste; og jeg skuldencesten
troe, at Guds usynlige Harpe klinger med til vore

Toner, og giver disse Talsorhold den himmelske

Kraft.

smukt.

1 skjemne Kunster opstaaede.
jeg for den forunderligste af disse Opfindelser-, fordi

Og hviid bragte da Mennesket paa den for-
underlige Tanke, at lokke Toner af Træ og Metal?
Hvorledes kom han til Opsindelsen" af denne koste-
lige, over Alt selsomme Kunst? ———— Dette er nu’

igjen saa mærkværdigt og besynderligt, at jegskorte- i

lig vil fortælle, hvorledes jeg tænker mig det.

Mennesket er oprindelig et. heelt uskyldigt
Væsen. Medens vi endnu ligge i Vuggen, bliver
vort lille Gemyt næret og opdraget af hundrede
Usynlige smaa Aander, og ovet i alle artige Kun-
ster. Saaledes lære vi ved Smilen, lidt efter
lidt, at være glade-» ved Greederr at være bedro-
vede, ved at betragte Alt med store Øine, lære
vi at tilbede det Ophøiede. Men ligesom vi i
Barndommen ikke ret vide at omgaaes med Lege-
toiet, saa vide vi heller ikke at behandle Hjertets
Gjenstande, men blande og forvexle det Ene med
det Andet i denne Fole elsernes Skole.

Men naar vi ere komne til Skjelsaar og
Alder, saa forstaae vi meget passende at anbringe

· Felelserne, være det nu Glæde, eller Sorg, eller

hvilkensomhelst andenz og da anvende vi dem
mangengang,’ til- vor egen Tilfredsstillelse, meget
Ja, endskjøndt disse Ting egentlig kun
ere et Slags Tillæg tilLivets sædvanlige Begiven-
heder, saa finde vi dog saa megen Glæde ved dem,
at vi stille de saakaldte Følelser fra Jordlivets’ for-
virrede Tildragelser og Trængsler, hvormed de ere
forbundne, bearbeide dem paa egen Maade, og
opbevare dem som et os helligt Minde. Disse «
Følelser, der opstacie i vort Hjerte, synes os ofte
saa herlige og store, at vi indslutte dem fom Reli-
qvier i kostbare Monstrantser, nedkneele derfor, og

» i vor Henrhkkelse ikke vide, om vi tilbede vort

eget Hjerte, eller Skaberen, frit hvem alt Stort
og Herligt kommer.

Til denne Opbevaring as Felelserne ere gjorte
forskjellige smukke Opsindel ser, og saaledes ere alle
Men Musiken holder-

den skildrer menneskelige Folelser paa en overnatur-
lig Maade,, lader alle vore Sindsbevægelser, ikleedte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free