Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
ham, og tillige strax betalt ham. Da han ikke
kjendte» hans Navn, kunde han heller ikke gjøre
nogen Eftersporgselz »Hestetvingeren« vilde sove
hjemme, — han gjorde altsaa kort Proces, læs-
sede hele Bagagen af paa Torvet, og kjørte uden
videre tilbage0’ Beethoven ærgrede sig først dygtigt,
men bristede snart udi høi Latterz tingede, efter
kort Betænkning, et halvt Dosin gabende Gade-
drenge, og havde indtil Midnat fuldtop at gjøre,
for, lykkeligviis ved Maaitens klare Lys, at faae
sin Phantasies Børnjagede i Huus.
En sendte Beethoven ved Nytaar et Visit-
kort, hvorptiit den tilstrækkelig bekjendte Charartee«r:
»·Gutsbesilzeri« ikke var forglemt. Beethoven, in-
digneret over denne latterlige Forfængelighed, kunde
ikke tæmme sit skalkagtige Lune, gjengjeldte Com-
plimenten ved et Contravisitkort, og .vedføiede sit
Navn det Epitheton: ,,Hirnbefilzer«. !
Jo mere hans Desvhed og den i hans sidste
Leveaar sig dermed forbindende Sygdom i Under-
livet tog Overhaand, desto hyppigere viste sig ogsaa
Symptomerne paa en qvalfnld Hypochondrie.. Han
begyndte at klage over den slette, kan til Løgn og
Bedrageri tilbøielige Verden, over Ondskkib, Falsk-
hed og Bagvaskelse; paastod, mein fandt slet ingen
redelige’ Mennesker meer, fatte Alt fra den sorteste
Side, og mistroede tilsidst endogsaasin i mange
Aar prøvede ’Huusholderske. Han besluttede nu
pludselig at være uafhængigz og denne barokke
Idee, ligesom enhver, der engang havde slaaet faste
Nødder hos ham, blev da ogsaa strax realiseret.
Hcrn gik selv paa Torvet, valgte, pruttede, og kjøbte-,
uden Tvivl ikke szta de helligste Paa-ei og paawg
sig, egenheendig «at tilberede sin Spise.
drev han det virkelig i nogen Tid, og da de faa
Venner, som han endnu taalte om sig,sgjorde
hiint alvorlige Forestillirtger herover, blev han vred,
og inviterede dem til næste Middag, for at give
. og i Forventning· af det Bifald,
» Saaledes «
300
dem et evident Beviis paa sine dybe Jiidsigter i
den ædle Kogekunst. Der var intet Anden for de
Indbildne at gjøre, end, i Forventning om de
Ting, der skulde komme, punktlig at indfinde sig.
De traf deres Vært meg"et beskæftiget i Kjøkkenet,
iføtt en Slaaprok, det stride Haar bedækket med
en pyntelig Nathue, og et blaat Kjokkenforkl æde
bundet omkring Hofterne. «
Efter en Taalmodighedsprove paa mere end
halvanden Time, da de utaalmodige Mavers For-
dringer næsten ikke vare længere at stille tilfreds
ved cordiale Samtaler, blev endelig ferveret.. Sup-
pen mindede om de i-Gjæstgivergaardene til de
Fattige sammenslaaede Levningerz Orekjodet var
neppe h.alvkogt, og betegnet paa en Strudsnaturz
Gemysen svømmede i Vand og Fedt«, og Stegett
syntes at være sroget i Skorstenen. Ikkedesto-
mindre fyldte Værten dygtigt i alle Tallerkenerne,
hiin skulde ind-
høste, geraadede han i en saa rosenfarvet Httmor,
at han titnlerede sig selv efteren Person i det bur-
leske Stykke ,,Diis luftige Beylager« Kokken Medl-
schbberl, og søgte saavel ved eget Exempel, som
ved en umaadelig Lovprisen af de fremsatte Lækker-
bidfkener at animere sine nvlende Gjæster. Disse
formaaede dog neppe at nedfvaelge et Par Mund-
fnlder3 beklagede, at de allerede vare mætte, og
holdt dem til det sunde Brød den friske Frugt,
det søde Bagværk, og den uforfalskede Viin-. —-
Kort efter dette mærkværdige G1æstebud blev To-
nernes Mester lykkeligviis kjed« af Kjøkkenregi-
««Frivillig nedlagde han Scepteretz Huus-
holdersken fungerede atter i Kjokkeiiet, og den
resignereiide Herre ved sin Skriverpult, som han
nu ikke meer turde forlade saa ofte, for at paa-
melltecs
drage sig en Jndigestion ved selvlavede Kjøkken-
mirtnrer.
Som Anforer kan vor Mester aldeles ikke
gjælde for et Monsterz thi Orchestret maatte vel
. tage sig- iagt for ikke at lade sig vildlede»af— sin
Mentor«. Hlin havde-kun Tanke for sin Tone-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
