Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Om Maaden at eftersøge Malmen, samt om de dertil behøvende Redskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
Gaacr Spidet meget let ned og op , da er der ingen
Malm, men gaacr det tungt, saa er man vis paa
at have sundet Malm, og da trykkes Spidet vel
ned, samt dreies omkring nogle Gange fsrend det
trcekkes op igieti. Jern -Malmen, der, ligesom
lern-FiilStev, hcefter sig fast ved Spidet naar
det trykkes ned, og trakkes op , er Aarsag til at det
gaacr tungt. Af den Malm der saaledes hcengcr
ved Spidet, naar det noekkes op, kan bedsmmes
om Malmen er fin eller grov, og hvilken Farve
den har.
Oven paa Malmen ligger almindelig Torv,
Troee-Rsdder, Lyng, Myr, Idrd og mere saadant,
men sielden over 5 til 6 Tommer tyk. Alt dette
stasses as Veien ved et Grev (Jern -Hakke) og en
Spade; naar man naaer Malmen, viser den sig
sorffiellig as Farve fra den Myr^lord, som har be
dekket den, de fieste Steder oven paa som fin Okker
eller Leer, men loengere need i Malm -Laget grov,
som Sand, Steen Gruus eller grovt Salt, blan
det med^ sammenlebne Stykker, som Hsnftleg deels
stsrre og dcels mindre. Ere disse Stykker vunde
eller fiade, da er Malmen as god Art, men have
de hvasse Kanter, da er den ondartet og uduelig^
dog taale disse tyende Kiendenmrker paa Malmen
nogen Indffrcrnkninss, hvorom nssrmere bliver hand^
let i neeste Kapitel.
Bb F Tw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
