- Project Runeberg -  Bidrag til Myzostomernes Anatomi og Histologi /
7

(1885) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

/

natum i en cirkel: nearly midway between the centre and margin of the body«). De er taalelig store og ved en skarpt
udpræget indsnøring delt i et ydre mindre segment og en indre betydelig tykkere og større basaldel.1)

De to mandlige kjønspaplller er forholdsvis store og beliggende tæt paa ydre side af tredie par parodier.

Hagerne er, som vil sees tab. VII fig. 17, middels stærke. Hovedhagen ligner i form denne hos M. cirriferum,
er dog noget mer krummet med en krummere ende. Skaftet har en lidt stærkere bøining paa midten og den tynde
spids er krummet noget mer end til at danne en ret vinkel med skaftet. Støttehagen (Stützstab) er omtrent af samme
længde som hovedhagen, maaske en ubetydelighed længere (tab. VII, fig. 17). Den er temmelig krummet, skaftet tyndt
og manubriet forholdsvis stort og temmelig langstrakt; det gaar suksessivt over i skaftet paa den indre konkave side. men
ender indad mod skaftet tvert afskaaret paa den ydre konvexe side, dets ydre del eller haanddelen (det egentlige
manubrium) er noksaa bred, danner ingen skarp vinkel med den øvrige del og omslutter hovedhagen kun løselig; den synes
sammensmeltet af flere kolber.

Af bihager eller reservehager er der almindelig temmelig mange, jeg har iagttaget optil 5, almindelig 4.

Kjertelsækkene2) med deres runde, forholdsvis smaa og lidet udprægede aabninger er beliggende mellem
parapo-dierne i høide med disses ydre kant.

Mund- og analaabning beliggende tæt ved kropsranden (tab I, fig. 2 mu & an), den sidste noget nærmere end den
første og uden nogen fremspringende papille.

Svælgrøret er temmelig stort og vel udviklet (tab. II, fig. 4).

Bugstrengen har en paafaldende aflang form og faar herved mer udseende af en almindelig bugstreng hos
anneli-derne. Hjerne og svælgring kun lidet udviklede, hvorimod tentakelnerveringen er temmelig betydelig.

Yert: Antedon celtica, Marenzeller, fra ståt. 343 (Norske Nordhavséxpedition).

Jeg har fundet et ikke ubetydeligt antal (20—30 stkr.) af denne art paa det betydelige parti af ovennævnte crinoider,
der blev hjembragt af den Norske Nordhavséxpedition. Arten synes at være af de mindre fastsiddende, der bevæger sig
forholdsvis let omkring paa sin vert, idet jeg har fundet dem paa temmelig forskjellige steder, saavel paa skiven som mellem og
længere ude i armene, snart sammenbøiede rundt disse, snart mer udstrakte, dog sjeldnere aldeles flade med fuldkommen
udstrakte rande og cirrer.

Komplimentære hanner ikke forefundne.

Myzostoma carpenter i, GrafF.

(L. v. Graft’: Report on the Myzostomida etc. Challenger p. 38.)

Af denne forholdsvis store og udprægede art har jeg desværre kun havt et par exemplarer til undersøgelse. Fra
disse at dømme kan der imidlertid endnu føies en del til Graft’s beskrivelse (1. c. p. 38).

De største af mine exemplarer var det ene 4,25 mm. lang, det andet 3 mm. lang, bredden er vel saa stor som

længden.

En liden paa ryggen af det største exemplar siddende han3) var kun 1,5 mm. lang. Kroppen har en ikke ganske
rund form, er noget bredere end lang, er temmelig tyk, tarmforgreningerne gaar næsten helt til kropsranden, der er kun en
yderlig smal, lidet gjennemsigtig ydre rand, der ikke strækker sig helt rundt, men er afbrudt mellem tiet sidste cirrepar, hvor
kropsranden er temmelig tyk og bugen hvælvet om mod rygsiden (se fig. 6 & 7), saaledes at grænselinjen mellem bug og ryg
egentlig kommer til at ligge paa dorsalsiden. Kropsranden noget indbugtet foran mundaabningen; ogsaa her er den smale
gjennemsigtige rand delvis afbrudt (se fig. 6 & 7 mu). Kroppens bagre kant er derimod noget udbugtet mellem sidste cirrepar.

Cirrerne, der er 20 i antal, sidder afbrudt i 2 rækker, en paa hver side, med et mindre mellemrum foran ved
munden og et større bagved analaabningen mellem de to sidste cirrer.

Cirrernes længde kan variere betydelig eftersom de er mer eller mindre indtrukne, de længste var omkring o, 14 mm.
de springer kegleformede frem fra randen (se Grafts tegninger, 1. c. tal). II, fig. 12 & 13), der er svagt indskaaret mellem hver
cirre i begge siderækker.

Det syntes, som de største exemplarer kunde have mistet sine cirrer, idet der blot var meget smaa saadanne, maaske ,
ligner denne art heri M. glabrum m. fl. andre arter. Ribberne paa ryggen var heller ikke saa tydelige. Da imidlertid de
storre exemplarer, jeg har havt til undersøgelse, var mindre godt konserverede, er det ogsaa muligt, at dette udseende
skriver sig herfra.

’) Heri synes den at ligne M. marginatum, um hvilken Graff siger: »The parapodia are of moderate sise, and divided into an extremely fine
terminal segment and a thicker basal part.«

-) Saa kalder jeg de tidligere forfatteres sugeskaale (Suckers Saugnäpfe\ Se herom senere under det specielle afsnit.

3j Se herom senere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:36:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/myzostomer/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free