Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Integument.
Undersøgelsen af integumentet har jeg ofret mindre opmerksomhed, da det allerede af tidligere forskere er
temmelig noiagtig beskrevet.
Jeg finder det ligesom Graft") sammensat af følgende 4 lag: 1) cuticula, 2) epidermis, 3) cutis, 4)
hudmuskellag. Især er det de to sidste lag, der hos de forskjellige arter kan være af forskjellig mægtighed; det synes da, som
disse lag almindelig tiltager med kroppens tykkelse.
Cuticula er en tilsyneladende strukturløs membran, der er temmelig tynd hos alle arter, jeg har undersøgt (f. ex.
hos M. gigas 0,0035 mm- tyk). Den bedækker som en regelmæssig hinde, der kun varierer lidet i tykkelse, hele legemets
overflade, fortsættes ind i svælget og bedækker svælgepithelet, strækker sig ind i hudkjertlerne (Saugnäpfe) og bedækker
disses kjertelepithel, strækker sig ogsaa et stykke ind i de mandlige kjønsaabninger. Den bestaar af to lag: et ydre, der
ikke er modtageligt for farvning, men paa snit viser sig som et klart lag, og et indre, der paa snit af karminpræparater
fremviser den stærke karminfarvning, der er cuticuladannelser egen. I det ydre lag har det forekommet mig, at jeg almindelig
kunde skjelne en tverstribning, sansynligvis fra flimmerhaarene. Cuticula er mer eller mindre fast sammenhængende med de
underliggende epidermceller, hvorfra den afsondres. Aabninger eller porer har jeg ikke tydelig kunnet paavise.
Epidermcellerne kan variere noget i størrelse og form hos de forskjellige arter ligesom ogsaa paa kroppens
forskjellige dele. Paa bugen er de betydelig større end paa ryggen, medens de paa enkelte steder, som f. ex. den dorsale side
af kropsranden, er saa smaa, at de næsten ganske forsvinder, idet de giver hudmuskellaget udseende af at være beliggende
lige under cuticula.
Hos M. giganteum var cellerne paa bugsiden 0,010 mm. høie med 0,004—0,005 mm.s kjerne.
Deres form maa vel almindelig siges at være cylinderceller, skjønt de dog aldrig opnaar nogen betydelig høide.
Lange forlængelser, der, som Beard2) angiver, skulde sænke sig dybt i det underliggende cutis, ja maaske endog staa i
forbindelse med gangliecelkr, som han imidlertid ikke beskriver, har jeg ikke kunnet iagttage, trods jeg ligesom han har undersøgt
med Zeiss, hom. im, ’/is) mindre forlængelser kan vistnok iagttages. Maaske er imidlertid disse hos M. glabrum betydeligere
end hos de andre arter, paa grund af integumentets storre mægtighed.
Indenfor epidermcellerne finder jeg hyppig større celler beliggende med tydelige større runde kjerner og
kjerne-legemer. Saadanne celler har jeg især hyppig fundet paa bugsiden hos M. giganteum. De har almindelig en udløber, der er
rettet mod epidermcellerne, hvorvidt imidlertid enkelte af disse cellers udløbere staar i forbindelse med epidermcellerne og
altsaa skulde være tegn paa nerveceller, eller den altid trænger ud mellem cellerne, har jeg paa mine præparater ikke tydelig
kunnet afgjøre. Mest tilbøielig er jeg til at antage det sidste og at cellerne er enkeltliggende kj er tel celle r, ialfald er dette
tilfælde med en del af disse celler, paa hvilke jeg tydelig har kunnet iagttage udforselsaabning. Derimod har jeg ialfald i
kropsranden fundet epidermcellerne hyppig at staa i forbindelse med nervegrene (tab. II. fig. 10 b.). Se forøvrigt herom senere
under nervesystemet.
Celleprotoplasmaet i disse epidermceller har jeg undertiden ligesom Beard fundet at være noget stribet. At
disse striber skulde danne roden af flimmerhaarene, som derved skulle staa i forbindelse med kjernen, har jeg ikke kunnet
konstatere; jeg har imidlertid kun havt faa præparater, hvor flimmerhaarene var bevarede. Selv 0111 virkelige flimmerhaar og
disse striber skulde befindes at være sammenhængende, finder jeg dog at stribernes sammenhæng med kjernen er høist
problematisk, og at et saadant udseende snarere maa forklares som tilsyneladende fremkommet ved, at striberne paa snittet er
blevne afbrudte ved den runde kjerne.
Med hensyn til Beard’s sanse- eller føleorganer, der skulde sidde udenpaa huden af et eneste exemplar, saa maa
jeg sige, at intet saadant er kommet mig for øie paa nogen af de undersøgte exemplarer, og finder i sandhed, at den
’ i Genus Myzostoma p. 25.
2) 1. c. p. 548, taf. 32, fig. 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
