Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Disse celler er saavidt erfaret altid unipolare og synes som oftest, naar man undersøger dem i horisontale snitserier,
at sende sine udløbere forover, og endel synes at være Jeirede omkring og at staa i direkte forbindelse med længdestammerne.
I de tentakelringen nærmest omgivende bindevævslag er indleirede talrige muskelfibre (se fig. 2 og fig. 3 m). Disse
straaler ialmindelighed radiært ud fra selve svælgaabningen, enkelte synes at hæfte sig til nerveskeden, medens andre i sit løb
blot støtter sig mod denne; fig. 2 sees to saadanne muskler løbende tvers over tentakelringen tr, ind mod svælgaabningen;
paa grund af tentakelringens bugtede leie er disse bleven trufne af snittet. Disse (tentakelringen omgivende) musklers
bestemmelse er tydeligvis beregnet paa svælgrørets sammentrækning og udvidning, samt ogsaa paa at besørge tentakelringens
udvidelighed under disse bevægelser. Fig. 2 & 3 er svælgroret og selvfølgelig ogsaa tentakelringen i sammentrukket tilstand og deraf
kommer dennes bugtede udseende, det er en virkning af de omgivende muskler, der frembringer indsnøringer paa denne.
Særegne i nerveskeden indleirede smaa muskelfibre tror jeg paa enkelte snit at have iagttaget, kan dog herom intet sige
med vished.
Fra tentakelringen afgaar nerver en til hver tentakel (tab. III. fig. 1, 2 tn, tab. IV, fig. 3 t. n.) ligesom ogsaa talrige
til svælgranden. De til tentaklerne gaaende nerver (tab. IV, fig. 3 tn) har jeg kunnet forfolge ud mod tentaklernes spids.
Epithelet er her omdannet til en fibrillær masse, hvor de enkelte, lange celler er meget vanskelige at adskille. Cellekjernen
ligger spredt 1 denne fibrillære masse. Enkelte af disse er temmelig langstrakte, ofte kølleformede.
Tab. IV, fig. 5 fremstiller et longitudinalsnit gjennem enden af en tentakel, tn er nerven, der sender sine fibriller
til alle sider ud i tentakelspidsens fibrillære epithel. Epithelets kjerner (b) sees som nævnt at have en langstrakt, ofte
kolbeagtig form. I den ydre spids (a) har jeg ingen kjerner kunnet iagttage. Hvorvidt nervefibrillerne staar i forbindelse med de
paa tentakelspidsen siddende haar (fig. 3 a, de er ikke tegnede paa fig. 5I, hvilket jo synes høist sansynlig, har jeg ikke
kunnet konstatere, heller ikke har jeg seet frie nervefibrilender, saaledes som jo af fl;re forfattere omtalt hos anneliderne.
Mest tilboielig er jeg til at antage, at fibrillerne staar i forbindelse med de lange epithelceller, hvoraf jeg opfatter
tentakelspidsen som sammensat, og hvis ydre ende danner den fibrillære masse i dennes ydre del (fig. ; a . Til epithelcelleme
længere inde paa tentakelen e & e’) tror jeg forøvrigt ogsaa at have seet fibriller afgaa fra nerven.
Til svælgranden gaar der en krans af smaanerver (tab. III, fig. 1 og 2, n’ 1). Disses antal synes at svare til de paa
svælgvæggen fremspringende korte lister (der udadtil ender i smaa papiller), og i hvilke de udsender sine fibriller tab. III. lig. 1 .
Fig. 10 (tab. IV) fremstiller et snit gjennem en at disse lister med dertil gaaende nerve n). Disse lister synes
væsentlig at være epitheldannelser med en fibrillær struktur, temmelig svarende til den beskrevet i tentakelspidsen. Cellerne
synes at kunne være lange; kjernerne er ofte langagtig kolbeformede, med den tyde ende vendt indad mod nerven. Et sted
saa jeg to hænge sammen med sine tynde ender (a), muligvis er dette exempel paa en direkte kjernedeling.
Disse lister er lidt fremmenfor tentakelnerveringen ved roden omgiven af en mer udviklet muskelring lig. 10 mr. samt
tab. III, fig. 1, 2 mr.). Forøvrigt ligger der ogsaa fremmenfor under svælgepithelet ringmuskler som vil sees fig. 3 rm.
Svælgaabningens epithel blir ogsaa fremmenfor denne muskelring forsynet med talrige nerver fra tentakelringen fig.
3 11, tab. IV). Det har overalt paa dette parti en noget lignende fibrillær struktur, som ovenfor omtalt, skjønt det ikke er saa
tykt og kjernerne meget sparsommere, almindelig runde. Cellegrænser meget vanskeligt at iagttage.
Paa muskelbulbusens udside har jeg iagttaget nerver, der fra tentakelringen begiver sig bagover, passerer den
bul-busen omgivende membran og forgrener sig i muskelmassen tab. IV, fig. 21 n & n 1).
Fra tentakelringen afgaar til svælget 4 større iøinefaldende svælgnerver (tab. I, fig. 9 & 10 o. n . Disse lober langs
nedad svælgets vægge, to paa hver side under epithellaget (tab. III, fig. 1, 3, 4, 5, 6, 7 on, tab. IV, fig. 2 011.
Tab. IV, fig. 4 fremstiller udspringet af en svælgnerve (on) fra tentakelringen tr). Det sees her, at svælgnerven
er dannet ved sammensmeltning af flere nervegrene, der modtager fibriller fra begge kanter. Imellem de forskjellige grene
kan man iagttage talrige bindevævskjerner (a). I selve svælgnerven kan man ogsaa paa dens løb iagttage stærkere
skillevægge med kjerner; især vil dette ofte kunne iagttages paa tversnitserier, hvor de viser en hyppig fremtrædende tilbøielighed til
deling i en ydre og en indre del, se fig. 18 tab. IV; her er disse dele skilt ved et temmelig tykt bindevævslag med flere
hjerner, ja endog en deri liggende nervecelle.
Fra de fire svælgnerver udbreder sig talrige nervegrene paa svælgvæggen. Disse grene anastomoserer ofte indbyrdes
(tab. IV, fig. 9 n. I epithelet ligger hyppig nerveceller (tab. IV, fig. 8 11. c., fig. 12, 14, 11. c.,) der paa enkelte steder især i
svælgerørets bagre del og i nærheden af de 4 hovedstammer forene sig til formelige ganglier (fig. 13). Disse celler staar
enten i direkte forbindelse med svælgnerverne selv (fig. 13, 14 n. c.) eller ogsaa synes de at staa 1 forbindelse med deres
grene. De er, saavidt jeg har kunnet erfare, almindelig unipolare, skjønt jeg ogsaa, især længere bag, tror at have seet
multipolare.
Svælgets epithel har en karakteristisk bygning (tab. IV, fig. 8). Det er dækket af et temmelig tykt cuticulalag
(cu); cylindercellerne er betydelig langstrakte og ender i en traädformig udløber indad. Kjernerne er lange og almindelig
kolbe-formige, har et granuleret af hæmatoxylin, karmin, anilinfarver og osmiumsyre let farveligt indhold, i hvilket et kjernelegeme
kun med vanskelighed kan opdages. Den mellem kjernen og cuticula liggende del af cellen har et strieret indhold, i hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
