Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
(tab. I, fig. 8, tab. V, lig. i). Paa grund af den intermediære nerves ventrale beliggenhed forener dens kommissurer sig med
længdekommissurerne mer mod ventralsiden end disses tverkommissurer.
Gangliecellerne er beliggende væsentlig i rummet mellem de to længdekommissurer og paa deres udside mellem
nervestammerne, men findes ikke som regel indenfor tver- eller længdekommissurernes fibrillære masse. Paa tversnit viser de
sig altid ordnede i bestemte grupper; hver gruppe har sit bestemte knudepunkt paa længekommissurerne, hvor cellernes kon
vergerende udløbere træder ind i disse. Det er altsaa en lignende ordning i grupper, som Hermann, Yignal m. fl. har
beskrevet hos hirudineer og chætopoder. Paa grund af længdekommissurernes adskilte beliggenhed blir naturligvis hos
myzostomerne disse knudepunkter fler, end hvor de to kommissurer smelte sammen ved hvert ganglion. Paa tversnit har jeg kunnet
adskille i det mindste op til 6 par forskjellige grupper. Det er paa snit, der gaar igjennem eller i kanten af en af de 4 tykke
tverkommissurer, at de fleste af disse grupper blir iøjnefaldende. Fig. 9 (tab. V) er just et saadant snit. Det er faldt lidt paa
skraa, saaledes at det paa den ene side træffer midt mellem 2 nerver, gaar saa gjennem en af de 4 større tverkommissurer o„
træffer paa den anden side just udspringet af en stor nervestamme. De to længdekommissurer sees overskaarne en paa hver
side og i midten mellem disse den intermediære nerve (i. n.).
I midten af dette snit vil nu især paa undersiden af tverkommissuren (paa begge sider af den intermediære nerve)
sees grupper af celler, der med sine udløbere konvergerer ind mod midten af kommissuren (a.). De paa oversiden af
kommis-suren liggende celler (nc.) forholder sig paa samme maade og deres udløbere konvergerer ligeledes ind mod kommisSurens
midte. Dette sees ikke paa det afbildede snit, men ved at forfølge snitserierne videre, vilde det kunne sees.
Disse mod midten konvergerende celleudløbere danner et chiasma, saaledes at altid celler, der ligger paa den ene
side, sender sine udløbere gjennem tverkommissuren over til den anden sides længdekommissurer1) (se ogsaa tab. V, fig. I2nc.,
nc.", nc.4, nc.’").
Midten af de større tverkommissurer danner altsaa et parret knudepunkt (a). Ved disses overgang i
længdekommissurerne er der dernæst et par knudepunkter (b.). Her er nervecellerne grupperede rundt tverkommissuren (saavel paa
under-og overside som foran og bag), og sender sine udløbere sammen med tverkommissurens »fibriller ind i længdekommissurerne.
Tverkommissurens -fibriller« ser man almindelig dele sig og træde ind i længdekommissurerne i to grene, en øvre og en nedre
(b. og b.’). De underliggende cellers udløbere forener sig nærmest med den nedre gren, og paa denne maade blir egentlig
dette knudepunkt delt i to partier, som jeg dog for enkeltheds skyld slaar sammen. Dette forhold sees ikke saa tydeligt som
det skulde fig. 9; det vil kunne sees bedre fig. 12, a.
Det tredje par knudepunkter kan man kalde dem, jeg har betegnet med c. De ligger et paa hver side ovenpaa
længdekommissurernes ydre kant (paa siden af nervernes udspring) og er meget fremtrædende. Udløberne fra disse
knudepunkters celler løber ned mod den øvre fibrillebundt, der kommer fra tverkommissuren, og maa visselig opfattes som
korresponderende med denne (fig. 9). Disse celler sender saaledes ogsaa sansynligvis gjennem tverkommissuren sine udløbere over
til den modsatte sides længdekommissur.1)
Det fjerde par knudepunkter (d) ligger paa længdekommissurernes underside. Ved disse er yderst faa celler
beliggende, hvoraf dog en stor (d.) er meget iøinefaldende paa de snit hvor den forekommer (se ogsaa fig. 12, nc.2).
Foruden disse knudepunkter findes endnu 2 par paa under- og oversiden af hvert større nervepars udspring.
Det ene par (e.) ligger tæt ved og udenfor det sidst omtalte. Der er regelmæssig blot nogle faa mindre celler
beliggende her2), de sender sine udløbere indad i længdekommissurerne, hvilket imidlertid ikke er tilfældet med 6te par
knudepunkters celler. Disse (f.) er beliggende paa oversiden af de store nervestammer og lige ved de her som 3dje par beskrevne
knudepunkter (c.). Cellerne i 6te knudepar synes i modsætning til alle tidligere beskrevne at sende sine udløbere direkte ud i
nerverne uden først at passere gjennem kommissurernes fibrillemasse (tig. 12, b.). Jeg har ogsaa længere ude i disse
nervestammer iagttaget utvivlsomme nerveceller. Dette synes at staa 1 direkte strid med Vignals paastand om at ingen celle skulle
fra nervesystemets centraldele sende sin udløber direkte ud i de perifere nerver, ligesom at der 1 disse aldrig
forekommer indskudte nerveceller. Det synes derimod at stemme mer med Leydig’s, Hermann’s, Hoffmann’s, Schultze’s, Walter’s, de
Ouatrefage’s m. fl.s angivelser for Hirudo, hvilke imidlertid Vignal bestrider og erklærer de anførte forfatteres celler
for encellede nerveparasitter.3) Dette er maaske en af Vignal a priori fattet mening for at støtte Ranviers smukke lære om
at der i de vilkaarlig-motoriske nerver ingen nerveceller er indskudte mellem centralorganet og nerveenden. Hvorvidt de
ovenfor omtalte celler er motoriske eller sensitive, kan jeg selvfølgelig ikke afgjøre, men de forekommer dog ialfald i
nerver tilhørende det vilkaarlige nervesystem, og hvorfra udgaar vilkaarlig motoriske grene.
Bugstrengens nerveceller kan vexle betydelig i størrelse. Især er et sig regelmæssig gjentagende par meget store
’) Om deres videre forlob her se senerehen.
2) Disse celler kommer ikke tydelig frem fig. 9, e., snittet er ikke truffet heldig. Fig. 16, d., der fremstiller et lige efterfølgende snit, sees
dette knudepunkt tydeligere. Se forovrigt ogsaa om cellerne i denne gruppe senere hen under »histologi«.
3) I en for nylig udkommen afhandling af R. Saint-Loup (Rech. s. 1 organ, des Hirudinées p 61. Ann. sc. nat. tom. XVIII 1SS4) som netop
er kommen mig i hænde, ser jeg, at ogsaa denne er uenig med M. Vignal heri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
