Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
membran med tilliggende ydre cellelag) som dannet ved en fortætning af det omkringliggende bindevæv, hvorfra er afsondret
en cuticulær membran indad mod bugstrengen og som senere omtalt de perifere nerver, saaledes som man ofte kan
iagttage det i bindevæv omkring hulrum.
Fra den ydre-skedes membran afgaar der skillevægge ind i bugstrengens indre masse, hvorved denne blir delt i
forskjellige segmenter (se herom senere). Disse skillevægge synes efter farvning og udseende at domme at bestaa af lignende
substans som den homogene membran. Lignende beskriver Yignal hos Lumbricus som trængende fra den tredje skede ind
i bugstrengens indre, ligesom det ogsaa er beskrevet hos crustaceer, hirudineer m. 11.
Den indre skede. Rummet indenfor den ydre skede med dens homogene membran, mellem denne og
nerveelementerne (de fibrillære stammer og nervecellerne) er opfyldt af et lagdannet bindevæv med talrige bindevævskjerner af noget
varierende størrelse. Dette er hvad jeg vil kalde den indre skede. Tildels tjener især de indre partier som
stottesub-stans for nerveelementerne, celler og fibrillesubstans (herom senere); dette lag blir saaledes ikke ulig neuroglia. Denne skedes
bindevæv kan have en ikke ubetydelig tykkelse, den ligger lige an mod den homogene membrans indre flade og dannes af
et temmeligt aabent netværk med langstrakte masker, hvilket især er ’iøjnefaldende hos M. grafti, hvor bindevævet har et
betydeligt omfang. Fiberne i dette netværk har ofte en ikke ringe tykkelse og gaar mest i retning paralel meel den ydre
skede (tab. V, tig. 10), herved fremkommer det især hos M. grafti iøinefaldende, lagdannede udseende. Dette bindevæv
omslutter ogsaa hver nervecelle med en membran, der fortsættes ud over udløberen, bindevævet danner saaledes en
sæk, hvori nervecellen er beliggende. Af lignende membraner er ogsaa de fibrillære stammer omgivne. Fra disse
trænger der septa ind i stammernes indre, disse septa forgrener sig til alle sider og stammerne faar herved den af Hermann’)
hos Hirudo først beskrevne gefacherten Bau . (Se herom senere under de perifere nerver). Den intermediære nerves
membran staar meget hyppig i forbindelse med den ydre skedes homogene membran ved fra denne kommende septa, se tab. Y,
fig. 12. De i bindevævet beliggende kjerner har omtrent samme udseende og størrelse som de almindelige i
kropsparen-•chymet beliggende bindevævskjerner. De er indleirede i bindevævsfiberne, optræder overalt udenom og mellem nervecellerne
og synes ofte stærkt sammenhobede rundt disse. De findes ogsaa, skjønt sparsomt indeni de fibrillære stammer, især hvor
større septa optræder (f. ex. hvor cellegrupper sender sine udløbere ind samt ved nervestammers udspring eller deling med
deraf følgende stærkere septa, se tab. V, fig. 16, g.).
Ind i dette bindevæv trænger, som ovenfor omtalt, hyppig skillevægge fra den homogene membran. Disse deler
sig ofte i flere, trænger ind mellem nervecellerne og omgiver delvis de forskjellige cellegrupper saavel ved longitudinale som
transversale skillevægge. Se tab. V, fig. 8, ß, fig. 12, f., f., f., t.’. Disse septa ligner dem af Baudelot-’) i ganglierne hos
Clep-sine beskrevne septa.3) Det ser ud som, at saadanne gjennemgaaende skulde være tilstede hos anneliderne, cfr. det ovenfor
nævnte hos Lumbricus, og hos arthropoder. Schimkewitsch skildrer noget lignende hos arachniderne4).
I det hele synes bugstrengens skede hos myzostomerne at svare til, hvad man almindelg finder hos annelider
(maaske vermes i det hele taget) og arthropoder; skjønt det vistnok ikke kan nægtes, at der hersker en merkelig forvirring med
hensyn til beskrivelsen af nerveskedernes forskjellige lag; faa forfattere stemmer heri overens. Den dobbelte
nerveskede hos crustaceerne, nøiagtig beskrevet af Jung og Yignal, er temmelig lig myzostomernes (cfr. Yignal 1. c. p.
314) blot maa jeg trods fceydigs5) og Vignal’s bestemte paastand hævde den ydre cuticulære skedes oprindelse fra de
udenfor liggende lag hos myzostomerne og ikke fra det indre neurilem som disse forfattere paastaar hos crustaceerne. Ser man
paa hir ud ine ernes nerveskeder, da synes disse visselig meel sin dobbelthed at være analog myzostomernes, trods de
forskjellige beskrivelser deraf ikke fuldt stemmer overens.6) Hos pycnogoniderne forekommer mig høist sansynlig at være et
forhold, temmelig ligt, hvad just er beskrevet hos myzostomerne, skjønt vistnok hverken Prof. Dr. Dohrn7) eller Dr. Hoeck8) har
givet nogen nøiere beskrivelse deraf. Nerveskeden hos arachniderne er beskrevet af Schimkewitsch. Efter hvad jeg kan
faa ud af denne beskrivelse, der forekommer mig noget utydelig og utilstrækkelig, maa forholdet her være temmelig ens, han
beskriver dog intet ydre lag og ingen ydre membran. IIos Peripatus er af Balfour9) beskrevet en dobbelt nerveskede.
I sandhed naar man betragter denne nerveskedens dobbelte, lagdannede struktur eller som Yignal (p. 348) siger om
hirudineernes cette disposition lamellaire, si nette et en méme temps si considerable , da kan man vanskelig tilbageholde
sammenligningen med vertebraternes nervehylstere isærdeleshed rygmarvens med sin dura mater og pia mater. I det hele
kan det jo ikke negtes, at sansynligheden tor evertebraternes bugstrengs og vertebraternes rygmarvs homologi vinder i styrke,
’) Hermann: Pas Central Nervensystem von Hirurlo medicinales, München, 1875. Gekr. Preisschr.
-) Structure du systime nerveux de la Clepsine. lAiin. se. nat. 3e serie, t. III, 1865.)
3) Se herom ogsaa Hoffmann: Unt. ti. Bau u. Entw. der Hirudineen. (Nat. Verh. d. Holl. Maatsch. d. Wetensch., 3de Verz., I). IV, iste
Stuk. 1880) samt kemy Saint-Loup, 1. c..
4) Schimkewitsch: Anatomie de l’epeire. (Ann. des se. nat. t. XVII, iSS4\
5) Leydig: Handbuch der vergleichenden Histologic.
Cfr. Leydig, Hermann, Hoffmann, Vignal.
7) 1. c. H) 1. c.
") Balfour: The Anat. and Devel, of Peripatus çapensis. (Onat. journ. mier. sc. vol. XXIII, 1883.1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
