Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ner jeg kan her ikke være tilfældet, jeg tror med bestemthed ifølge elet ovenfor beskrevne at kunne paastaa, at de her
iagttagne direkte kjernedelinger staar i forbindelse med og gaar forud for virkelig celledeling, at vi altsaa her har exempel paa
direkte celledeling uden karyokinese. 1 et tilfælde i hjernen (ovenfor anført, se tab. IX, lig. 8 c.) saa det endog
ud, som om cellen udvidede sig paa den ene side, paa en lignende maade som leukocyterne under deres deling1). Jeg
har ofte kunnet iagttage tæt til hinanden liggende celler, der saa ud, som de netop var opstaaede ved en celledeling og
endnu ikke fuldkommen adskilte (tab. IX, fig. 9). Med hensyn paa udløberen, da kan jeg intet med bestemthed sige om
dennes deling. Efter flere præparater at dømme tror jeg, ogsaa denne tager del i delingen, idet den blir splittet efter længden
saaledes, at en del gaar til hver af cellerne. Som bekjendt er endnu ikke med sikkerhed iagttaget nogen direkte celledeling
i fuldt udviklede celler fra dyriske væv, idet iagttagelse af saadanne hos flercellede dyr hidtil kun indskrænker sig til
leukocyter.2) Det forekommer mig derfor, hvis mine formodninger er korrekt, at det ovenfor meddelte med hensyn til direkte
kjernedeling i nervecellerne, fortjener opmerksomhed og kunde anbefales til mer indgaaende undersøgelser paa dette punkt hos
lavere dyr. Desværre har mine undersøgelser paa grund af materialets utilstrækkelighed langtfra kunnet blive saa omhyggelige
som selve emnet fortjente; foreløbig har jeg derfor nøiet mig med blot at referere det ovenfor anførte.
Den fibrillære masse.
Det maa visseligen indrømmes, at de virkelige forhold i bygningen af den fibrillære masse i evertebraternes
nervesystem endnu langt fra er udredet og at striden herom er endnu ikke tilendebragt, idet vi ser en autoritet som Leydig i sit netop
udkomne arbeide3) trods de fleste nyere forskere paa dette felt (Hermann4), H. Schultze*), Yignal,;) m. fl.) hævde, at
nervernes fibrillære udseende ikke kommer fra egentlige nervefibriller, men fra den i nerverne værende svampede støttesubstans
spo n g i o plasma, imellem hvilket den egentlige nervesubstans, hyaloplasm a, er beliggende. De nyere stærke forstørrelser
gjør det mulig, siger han, at finde, dass das streifige von Langszügen eines schwammigen Gerüstes herrührt und das
Körnige auf die Knotenpunkte eines feineren Zwischennetzes zu deuten i.st . Han siger endvidere: Die Haupt- und
Langszügen des Maschenwerkes rufen die Abgrenzung 111 Fibrillen hervor, aber zwischendurch zieht ein zartes Schwamm-
gefiige, in dessen Raume die homogene, eigentliche Nervensubstanz enthalten ist ........ Die Fibrillen Hermann’s
sind Theile des Gerüstes, Haupt oder Längszüge des Maschenwerkes, welches erst die eigentliche Nervensubstanz umschliesst.
Til at gaa udførligere ind paa dette stridspunkts løsning er vistnok ikke her stedet. Da jeg imidlertid tildels er kommen ti!
samme resultater som Leydig, medens jeg i nogle punkter ikke kan være ganske enig med ham, saa vil jeg dog berøre det
og har derfor ovenfor saa omstændelig refereret denne fremragende histologs paastande.
Paa mine præparater af myzostomernes nervesystem har jeg ikke kunnet finde nervefibriller eller som Schultze
kalder dem primitivfibriller svarende til, hvad denne og Yignal har beskrevet.
De perifere nerver. Nerverne har vistnok altid et fibrillært udseende, men dette fremkommer ved de stærkere
farvede skillevægge, der danner kanaler, hvori indesluttes den egentlige nervesubstans. Disse kanalers vægge kan paa tversnit
af nerver betragtes som et fint net, hvori maskerne kan variere i størrelse (tab. IX, fig. 10), idet kanalerne kan være af
forskjellig kaliber fra 0,001—0,002 mm. i gennemsnit og til betydelig mer, enkelte endog optil 0,005—0,006 mm. Tversnittet
har vistnok ogsaa et kornet udseende, der imidlertid hidrører fra korn, der ligge i kanalernes vægge og som jeg derfor
antager som kommende fra fortykninger eller krydsninger i skillevægssubstansen7) og ikke fra overskaarne primitivfibriller, thi
isaa-fald maatte de ligge 1 midten af maskerne omgivne af Herman’s mterfibrillærsubstans, der fylder kanalerne og som jeg mener er
den egentlige nervesubstans, (Leydigs hyalopläsmal Derimod har jeg ikke tydelig kunnet iagttage nogen finere inden cylinderne
forgrenet støttesubstans eller > spongioplasma . Jeg kan heller ikke være enig med ham, naar han synes ikke at ville holde paa
de forskjellige »nervecylinderes s) isolation, men derimod mer paa hyaloplasmaets almindelige udbredelse mellem spongioplasmaet,
)) Se herom: Biitschli: Studien iiber die ersten Entwicklungsvorgänge der Eizelle etc. Abhandl. d. Senckenberg’schen nat. Gesellsch. Ii. X
1876. Flemming: Zellsubstanz, Kern- und Zelltheilung’ p. 349. Leipzig 1S82. Ranvier: Traité technique p. 160. I)r. \V. Kückenthal: Ueber die lymph.
Zellen der Anneliden. Jen. Zeitschr. f. N. Bd. XVII 1885, p. 324.
*) Flemming siger herom, 1. c. p. 348:......»Während so die Sache ftir fixe thierische Gewebzellen iiegt, ist dagegen für amoeboide
Leukocyten, wie mir scheint, an der directen Zerschnürung vom Kernen kanm mehr ein Zweifel möglich.« Som ovenfor anført har imidlertid senere Dr.
Blochmann (1. c.) paavist ogsaa direkte kjernedeling i dyriske væv, hvilke delinger imidlertid ikke (som ovenfor nævnt) efter hans iagttagelser staar i
forbindelse med nogen celledeling.
31 Leidig; Zelle und Gewebe p. 165. Bonn 18S5.
4) 1. c.
5) H. Schultze: Die fibrilläre Structur der Nervenelemente bei Wirbellosen. (Arch. f. Mikr. Anat. Bd. 16. 1879.)
°) W. Vignal: Rech. hist. s. le centres nerveux de quelques invertébrés. (Arch. 7ool. exp. ser. 2. tome I 1883.)
7) Maaske noget svarende til, hvad Poirier beskriver hos tre mat o d er ne: korn, der ligger i den »homogene substans« mellem »les tubes
nerveux«. Se dennes arbeide: Arch. Zool. exper. Bd. Ill, hf. 4 1885, p. 603, der netop er udkommet. Poirier synes ogsaa at ville forkaste læren om
fibriller, idet han blot taler om tubes nerveux fyldte med et kornet protoplasma, p. 603.
8) N e rve cy 1 ind r e eller prim i t i v-cy lin d r e kalder jeg hos evertebrateme de franske forfat, eres »tubes nerveux«; de svarer altsaa til
vertebra-ternes ax e-cylindre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
