Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
del til den modsatte sides længdekommissurmasse. — 3) En del celler sender sine udløbere direkte ud i perifere nerver
udspringende paa samme side som de selv, samt en del sender dem til samme sides længdekommissurmasse. — 4) Enhver
perifer nervestamme modtager sine nervecylindere dels: direkte fra ganglieceller, beliggende saavel paa modsat side
(hvilket er den storste del) som paa samme side som nervestammens udspring, dels: indirekte fra
længdekommissu-rernes masse saavel paa samme side som paa modsat side (hvilket dog er det mindste) af deres udspring. — 5)
Længdekommissurerne er sammensat af 2 bestanddele: a) Længde cylindere der forenede til bestemte bundter gjennemløber hele
kommissurernes længde og hvoraf ialfald nogle gjennem svælgkommissurerne staar i forbindelse med hjernen. Deres
betydning er muligens at befordre forbindelsen mellem centralnervesystemets forskjellige dele, b) det fine, overalt i
længdekommissurerne forekommende, f i brill en et (Leydigs egentlige punktsubstans med det »spongiøse væv«) der er en masse dannet
af tine om hinanden snoede fibriller, der dels er fine sidegrene kommende fra de Større cylindere (nervernes udløbere, de perifere
nervecylindere, længdecylinderne, den intermediære nerve) dels grene af nerveudløbere, der opløser sig i dette net. — 6)
Enhver nervestamme modtager cylindere staaende i forbindelse med begge disse bestanddele, saavel længdecylindere som
fibrille-net. — 7) Fra nervecylinderne afgaar mindre uparre sidegrene til længdekommissurmassen, hvilket bedst kan sees paa den
intermediære nerves cylindere, der tid til anden udsender uparre saadanne til længdekommissurernes masse; jeg har ogsaa
distinkt kunnet iagttage lignende paa de fra cellerne direkte til nerverne gaaende udløbere.
O111 nervesystemets «utvikling
hos myzostomerne kjender vi desværre kun lidet eller intet. Beard har vistnok beskrevet et i praeorallappen sig udviklende
larvenervesystem , som han kalder det, og som efter hans beskrivelse atter skulde forsvinde, medens der paa bugsiden udvikles et
nyt for den voksne myzostom bestemt bugnervesystem. Efter den ovenfor givne beskrivelse af det voksne dyrs nervesystem,
kan der knapt herske tvivl om, at denne Beards angivelse maa være feilagtig. Han har ikke kunnet finde nogen svælgring og
lader derfor atter larvenervesystemet forsvinde. Al sansynlighed taler dog nu, da svælgringens existens er godtgjort, for at
det i praeorallappen, (Scheitelplatte) sig udviklende nervesystem er anlægget til hjerne og svælgring (samt vel ogsaa
svælg-rørsnervesystem), og at denne ved to sidenerver, svælgkommissurer, forbinder sig med den senere paa bugsiden sig
udviklende bugstreng. Nervesystemets udvikling bliver saaledes analog med, hvad vi kjender hos anneliderne.
Abnormitet og- uregelmæssighed i nervesystemets bygning-
har jeg oftere kunnet iagttage. Især har saadanne tilfælde været paafaldende hos M. graffi (tildels ogsaa hos AI. gigas) hvor
jeg meget hyppig har fundet exemplarer, hvor bugstrengen har en rent forsvindende liden udvikling, medens nervesystemet
forøvrigt synes noksaa normalt. Tab. II, fig. 7 fremstiller tversnit af et saadant exemplar, hvor b. s. er den overskaarne
bugstreng. Som det vil sees, har denne en fladtrykt bred form og er i virkeligheden saa liden at den lettelig unddrager sig en
ikke meget opmerksom iagttager. Paa figuren er den vel stor; men naar man sammenligner denne med fig. 15 b. s. (tab. Hi,
der omtrent er i samme forstørrelse, vil forskjellen alligevel være paafaldende. Der er i disse dvergagtige bugstrenge kun
lidet at skjelne af struktur, kjerner kan vistnok iagttages i midten, men de er meget smaa. Paa siderne kan man se antydning
til de 2 fibrillære længdestammer. Alt er dog saa dvergagtigt, at det endog med de stærkeste forstørrelser (hom. im ’/1R) er
meget vanskelig at adskille noget tydelig. Jeg har saavel paa tversnit som horisontalsnit undersøgt saadanne
dvergabnormi-teter, men har forgjæves søgt at komme paa spor efter deres egentlige natur og aarsag. Som sedvanlig sker i lignende
tilfælde kunde det vistnok erklæres for at være et stærkt bevis for dyrenes degeneration. Jeg finder dog at den slags
forkla-ringsgrunde kun lidet forklarer. Sikkert er, at individer med saadan abnormitet i nervesystemet synes at have sine vegetative
organer mer udviklede og da især maven, som kan opfylde hele kroppens midtparti, medens det ventrale bindevævsparti,
hvori bugstrengen ligger, kun er ringe udviklet (se fig. 7).
Assymetri i nervesystemets udvikling kan hos de forskjellige arter hyppig spores. Især er dette tilfælde med
svælgringens og hjernens bygning, idet disse dele med sine cellegrupper kan være paafaldende mer udviklede paa den ene side end
paa den anden. Saadant vil let kunne iagttages ved gjennemgaaen af snitserier.
Myzostomernes nervesystem sammenlignet med andre dyregruppers.
Naar vi under et betragter resultaterne af de ovenfor refererede undersøgelser over nervesystemet hos myzostomerne
og sammenligner det med de nærmest beslægfede dyregruppers, da maa vi sige, at det i hele sin bygning tyder hen paa en
ikke saa ringe udvikling, og at myzostomerne staar paa et forholdsvis høit trin 1 dyrerækken. Specielt er det bugstrengen,
der i det hele er mest udviklet, idet den gjennemgaaende er forholdsvis betydelig og har en egen, vel udviklet skede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
