Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogen særegen skede, medens selve svælgringen med dens faa indenfor skeden beliggende ganglieceller maatte svare til
hiru-dineerjies egentlige svælgring. Endvidere synes de afgaaende nerver i sin optræden hos hirudineerne at svare til myzostomernes,
og ligesaa de blot af enkelte forfattere beskrevne laterale ganglier. Med hensyn til leddenes antal og længdekommissuremes
adskilte eller samlede beliggenhed og delvise sammensmeltning kan jo de forskjellige slægter forholde sig temmelig forskjellig.
Chætopoderne. Blandt chætopodernes rigdom paa former vil man i nervesystemets bygning kunne tinde mange
lighedspunkter med myzostomerne. Ilvad der især kunde være af interesse er det saakaldte stomato-gastriske nervesystems
bygning, der hos enkelte arter viser en paafaldende lighed med myzostomernes svælgrørsnervesystem. Sammenligner vi f. ex.
dette med det af Pruvot’) hos Nephthys hombergi beskrevne stomato-gastriske nervesystem, da er jo ligheden ligefrem
slaaende. Fra svælgkommissurerne afgaar paa hver side til svælgrøret 3 nerver les racines stomato-gastriques 1. c. p. 234),
hvoraf de 2 dog strax efter sit udspring forener sig til en. De gaar til svælgrorets spids og forener sig med den her under
papillerne beliggende nervering (collier sous-papillaire). Her er saagar 2 saadanne ringe, en mindre og tyndere, et stykke
fjernet fra denne større mellem den og hjernen. Fra den større ring gaar nedad paa hver side af svælget under
svælgepithe-let 2 nerver. Disse 4 svælgnerver er altsaa de samme 4, vi har hos myzostomerne. Disse nerver afsender efter Pruvot (1. c.
p. 251) blot paa sit ovre stykke korte, tynde sidegrene, medens de i hele den nedre del af sit forløb ikke skal afsende nogen
sidegrene. Pruvot har ligesaalidt som tidligere forfattere2) kunnet afgiore, hvor disse nerver ender. — Epithelet 1 svælgvæggen
hos anneliderne synes at kunne have en lignende bygning som hos myzostomerne. Saavel Ehlers som G. A. I lansen angiver
i forbindele med nervernes sidegrene staaende ganglieceller. — Dette stomato-gastriske nervesystem, der jo synes i en eller
anden form at være tilstede hos de tleste chætopoder, kan altsaa, som ovenfor seet, have slaaende lighed med myzostomernes
svælgrørsnervesystem og maa vistnok erklæres at staa dette nærmere end det senere omtalte hos pycnogoniderne
forekommende ( proboscideale nervesystem ).
Som et andet lighedspunkt mellem chætopodernes og myzostomernes nervesystem kan nævnes de, som det synes,
hos chætopoderne almindelige, laterale, i forbindelse med fodnerverne staaende ganglier. Pruvot nævner noget lignende hos
Nephthys (p. 247 . og selv har jeg havt anledning til at iagttage saadanne ganglier beliggende en paa hver side af børsterne
hos tiere chætopoder, væsentlig tilhørende nereidernes familie. Disse ganglier kan have et ikke ubetydeligt omfang og bestaar
af mange celler, der stærkt minder om ganglierne hos M. giganteum.
Med hensyn til de fra bugstrengen afgaaende nerver, da er jo dette almindelig en større og en mindre i hvert
segment, hvilket godt stemmer overens med myzostomerne.
Nervesystemets skeder synes ligeledes saa nogenlunde at staa i overensstemmelse paa det nær, at
chætopode-hjernen sædvanlig er omgivet af en egen skede. Den har jo ogsaa som regel en ganske anden form end myzostomernes
hjerne. — De største ulighedspunkter synes imidlertid at være chætopodernes almindelige mangel paa en intermediær
nerve3) og bugstrengens almindelige længde med talrige bugganglier, samt at myzostomernes bugstreng altid ved betydelige
muskel- og bindevævslag er adskilt fra ektodermet (ligesaa hjernen), hvilket sædvanlig ikke er tilfælde hos chætopoderne.
Gephyreerne. Blandt de dyr, man tidligere sammenfattede under dette navn, er det fornemmelig Echiurus, hvis
nervesystem stemmer overens med myzostomerne i besiddelsen af en intermediær nerve. Dernæst synes de forskjellige
grupper, (echiurider, sipunculider o. s. v.) gjennemgaaende at ligne myzostomerne i mangelen paa en stærkere differentieret
hjerne; ligesom bugstrengen almindelig er beliggende i legemets indre lag og adskilt fra ektodermet ved betydelige
muskellag.
Crustaceer. Blandt crustaceernes mange former kan vi i nervesystemets ydre bygning finde mange
ligheder med myzostomerne. Betragter vi saaledes isopoderne, med deres forholdsvis korte bugstreng, da vil vi finde ikke
ringe overensstemmelse: de to adskilte længdekommissurer med en derimellem løbende intermediær nerve,
buggangliernes faatallighed der vistnok ikke svarer til det antal, man maa antage hos myzostomerne, men dog heller ikke saameget
overgaar det . de afgaaende perifere nervepar (der regelmæssig veksler" med et større for hvert ganglion og et mellem
ganglierne liggende mindre par, der anastomoserer med den bagenfor værende nerve, altsaa ikke som hos myzostomerne med den
foran væivnde). De fra sidste bugganglion afgaaende mange nerver svarer imidlertid ikke til forholdet hos myzostomerne.
heller ikke synes hjernens og svælgringens bygning saa let at kunne bringes i overensstemmelse.
Decapodernes og da især krabbernes nervesystem kan opvise en endnu storre lighed ved sin sammentrængte og
forkortede bugstreng, som hos krabberne udgjøres af en eneste buggangliemasse (ikke ulig myzostomernes. hvorfra de
’) G. Pruvol: Systime nerveux des Annelides I’olychkes. (Arch. cl. zool. exper. Serie II, t. 3, 1885, 110 2, p. 247.)
-) Disse er især: M. de Quatrefages: Meraoire sur le systime nerveux des Annelides. ^Ann. d. sc. nat. 1840, Je serie, t. XIV. og Ehlers:
Die Borstenwiirrner. ,Z\veite Abth. 1868.) Desforuden kan nævnes Dr. (I. A. Hansen, der hos I.eauira telragona har fundet lignende 4 nerver. Se dennes
arbeide i Arch. f. Math & Xaturv. Bd. 3. Kristiania 1878.)
3) Enkelte, som f. ex. Eunice, kan dog have en midtre upar streng, medens (se Pruvot 1. c. p. 324J denne streng hos andre, som f. ex.
nephthys, er delt i to; vi ser saaledes, at den intermediære efter dette skulde opfattes som oprindelig sammensmeltet af to (muligens i forbindelse med det
sympathiske nervesystem staaende’ nervestammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
