Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
og endelig kan de hos nogle være ganske fyldte med æg; dette er dog sjelden, almindelig er der ialfald paa enkelte steder
større aabne rum (se tab. II, fig. 3, 4, 5, 6, 7, 15). Dette er imidlertid mindre tilfælde hos hannerne se herom under disses
beskrivelse), her er almindelig alle rum fyldte med testikler.
Med hensyn til det kropshulen beklædende epithel, da mener jeg som det vil sees under ovariernes
beskrivelse), at dette væsentlig er gaaet over til at danne æg, og der er kun faa spor at finde deraf nu. Disse spor indskrænker
sig da nærmest til uterus, det vil sige tiet midtre dorsale parti, der ender bagtil med den dorsale ovidukt, og de denne nærmest
tilgrænsende dele. I uterus, fornemmelig paa dennes dorsale side, har jeg lundet et flimmerepithel, der især var tydeligt hos
M. carpenteri (se nærmere dettes beskrivelse under de kvindelige kjønsorganer . Dette epithel er som sagt efter min opfatning en
levning af det flimmerépithel, der oprindelig har beklædt maaske størsteparten af kropshulen, men som, efter hvert som kravene
til kjønsproduktiviteten steg, er gaaet over til kjønsprodukter, æg hos hermaphroditeme og maaske tildels spermatozoer hos de
komplementære hanner (se herom senere). Xu er altsaa epithelet kun tilbage 1 dorsalsidens midtparti, uterus og tilgrænsende
dele, som mere tjener som opbevaringssted for de modne æg og som æggeleder end som direkte ægproducerende del, især
er dette tilfældet med den bagre del af kroppen, hvor da ogsaa uterus er ganske lukket og danner en fuldstændig
differentieret ovidukt, medens den, efter hvert som man kommer fremover, mer og mer taber sin afsondrede karakter, den staar ved
aabninger i forbindelse med den øvrige kropshule, og epithelet gaar mer og mer over til at være ægdannende. Hos M.
carpenteri ser vi epithelet paa dorsalvæggen tilslut dele sig i to flige, der strækker sig frem paa siderne af den begyndende midtre
skillevæg og taber sig her mellem de stedse talrigere optrædende æg. I de fra midtpartiet, uterus, udgaaende grene af
kropshulen har jeg ogsaa paa den dorsale væg i de uterus nærmest liggende partier fundet et tyndt epithel, hvor ikke væggene
var beklædte med æg.
Kropsparenchymet finder jeg at udgjores af et reticulært, almindelig temmelig aabent bindevæv, der dog kan have
en noget forskjellig konsistens og udseende 1 legemets forskjellige dele; dets masker kan være større eller mindre, have en
rundere form eller en mer fladtrykt form saa bindevævet blir mer lagdannet. alt eftersom de forhaandenværende forholde
kræver det. Kjernerne i dette bindevæv har gjennemgaaende en temmelig ensartet form og størrelse. De er aflange, har
almindelig intet tydeligt kjernelegeme, men deres indhold viser derimod ved fanning en stærk iøjnefaldende granulation,
bestaaende af en del mørkt farvede korn, der ved stærkere forstørrelser viser sig at være knudepunkter i chromatinnetværket
(tab. IX, fig. 15). Disse kjerner ligger almindelig leirede i de maskerne dannende bindevævsfibre, altsaa ikke i maskerne selv,
hvilket Graft" angiver som det almindelige.’) En saadan beliggenhed af kjernerne har jeg dog i enkelte legemsdele hyppig
iagttaget, f. ex. i det bindevæv, der danner svælgrørets spids (se tab. IV, fig. 6 & 7 . Jeg har imidlertid ikke kunnet finde noget, der
tydede hen paa de af ham angivne rundceller, som skulde gaa over til at danne lymfeceller eller Blutzellen og æg (!).
Heller ikke har jeg fundet bindevævskjerner med den af ham angivne runde form. Som ovenfor fremholdt er det kropsparenchymets
reticulære bindevæv,- der efter min mening danner nerveskederne. Ligesaa danner det, som senere vil blive omtalt, de
for-døielsesorganerne, testiklerne etc. omgivende membraner og bindevævslag, der har en fra det almindelige forskjellig struktur.
Jeg kan ikke, som Graft" synes at gjøre, opfatte disse bindevævslag som bestaaende af et fra det reticulære forskjelligt
bindevæv og med dette blot sammenhængende, men derimod som direkte opstaaet ved en slags indkapslingsproces af dette.
Herpaa synes mig selve bygningen og det enes overgang i det andet at give beviser nok.
Muskulaturen.
Da muskulaturen allerede er saa indgaaende undersøgt af Graft", har jeg kun ofret denne liden opmerksomhed.
Fig. 26 (tab. VIII) fremstiller nogle isolerede dorso-ventrale muskelfibre. Som det vil sees paa disse tegninger ligger
almindelig muskelkjernen i en protoplasmaforhøining paa siden af selve fiberen. Muskelfibernes ender er delt 1 flere grene, mellem disse
’) 1. c. p. 64 & taf. X, fig. 6, bgz.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
