Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løbere rettede mod aabningerne; saadanne celler har jeg især kunnet iagttage hos M. giganteum fig. 19, b.). Det selve
aab-ningernes vægge beklædende epithel er meget vanskelig at faa rede paa, det er betydelig tykkere end det udenfor liggende
ectoderm og har hos de fleste arteret fibrillært udseende, noget lig det, der findes i svælgets yderste del (se p. 15 . Cellerne
er yderst vanskelige at adskille og af virkelige epithelkjemer sees almindelig faa, især i den indre del; derimod er der,
som vil sees paa tegningen, talrige overskaarne ringmuskler. Paa flere steder har jeg iagttaget indbugtninger af dette epithel
mellem ringmuskellagets fibre (se fig. 19 . Disse indbugtninger er tydelig fibrillære, og fibriller staar i forbindelse med dem
kommende fra laget indenfor, disse ser i det hele ikke saa usansynlige ud til at kunne være tiltrædende nervegrene.
Med hensyn til Graffs m. fl.s angivelse af, at kropscuticulalaget skulle fortsætte sig over, som han siger, sugeskaalens
plasterepithel, da synes dette virkelig at kunne stemme naar man altsaa bortser fra plasterepithelet, som ikke findes ; thi
kjertel-sækkens indre lumen er bedækket af et cuticulalag, der sansynligvis ligesom det underliggende ciliebærende kjertelvæv
er af ectodermal oprindelse, og det hele blir altsaa at opfatte som simple hudkjertler opstaaede ved en indkrængning af
ecto-dermet. At adskille kjerteleellernes form er meget vanskelig, de er store, har som kjertelceller almindelig et meget svampet
protoplasma, hvori cellegrænserne er yderlig utydelige. Kjernerne ligger almindelig ved cellernes bund, kan imidlertid ogsaa
ligge nærmere mod overfladen (fig. 19). Indimellem disse celler ligger talrige mindre kjerner, bindevævskjerner (fig. 19 . Cellernes
flimmerhaar gjennembryder cuticulalaget og giver dette, der har en meget skarp ydre kontur, et tydelig tverstribet udseende.
Dette kjertelvævs bygning og mægtighed er forøvrigt høist forskjellig hos de forskjellige arter, ligesom organernes
indre form. Hos M. glabrum,1) hvor det indre lumen er dybt, men trangt og sammentrængt, er det af betydelig tykkelse,
og er rundt om paa sin indre mod kroppens bindevæv vendende side begrænset af en skarpt differentieret bindevævsmembran,
med tydelig fibrilær struktur, men ikke, saavidt jeg har kunnet opdage, af nogen muskuløs kapsel, der skulde kunne være
nogen fortsættelse af hudmuskellaget. Vistnok findes der udenom den omtalte membran hyppig muskelfibre, der dog hovedsagelig
hidrører fra dorso-ventrale muskler. Indenfor membranen i kjertelvævet optræder kun yderst faa virkelige muskelfibre og aldeles
ingen kompakt masse radiære muskler, som af Graff angivet. Selve kjertelvævet er yderst spongiøst og fyldt med mange
kjerner, dets finere bygning har imidlertid paa de faa slet konserverede exemplarer, der stod til min raadighed, ikke været
mig mulig at udrede. Det kjertelvævet bedækkende tykke cuticulalag er tydelig tverstribet af flimmerhaarenes rod paa en
regelmæssig maade, saaledes at der med bestemte korte mellemrum er lidt bredere felter, der ikke er cilierede; det
forekommer mig mulig, at her er udførselsgange for kjertelcéllerne tab. IX, fig. 16).
Hos M. graffi er kjertelmassen ikke saa mægtig og ikke adskilt fra kroppens bindevæv ved nogen saa differentieret
membran som hos foregaaende art. Det indre lumen er temmelig vidt, rundt og dybt og danner saaledes en sækformet
ud-vidning. Heller ikke her optræder nogen iøinefaldende muskelmasse, de dorso-ventrale muskler er tilstede i samme antal som
overalt ellers 1 legemet, og enkelte faa trænger ind i kjertelmassen. Denne er fyldt med talrige kjerner, af forskjellig form og
udseende. Nogle er mindre, aflange, med et kornet indhold og ligner mer bindevævskjerner, andre er rundere med klarere
indhold og tydeligt kjernelegeme, de er gjennemgaaende noget større, og jeg antager dem som tilhørende de egentlige
mellem bindevævsceller beliggende kjertelceller. I det hele er clog ogsaa her dette væv meget vanskeligt at faa fuldt rede
paa og de enkelte celler næsten umulige at adskille, trods jeg har havt forholdsvis gode præparater. Over kjertelvævet ligger
et cuticulalag med cilier, saa smaa, at de er vanskelige at opdage, maaske er de dog paa mine præparater noget destruerede.
Disse ciliers rødder giver cuticulalaget en skarp og tydelig striering.
Hos M. cirriferum har kjertelsækkenes indre lumen en mer halvrund form, er dog ogsaa her ganske rummeligt
se tab. YIIJ, fig. 20). Enkelte muskelfibre trænger frem til lumenets vægge fig. 20, m.’ . Kjertelmassen er ikke tyk, har
lignende bygning som ovenfor angivet, bindevævskjerner synes dog at være tilstede i meget ringe antal, og massen udgjøres
saaledes væsentlig blot af store kjertelceller (se fig. 20, a.).2) Det cellerne bedækkende cuticulalag er temmelig tykt og bærer
forholdsvis lange og tydelige cilier, hvis rødder kan forfølges gjennem cuticulalaget og et stykke ind i den underliggende
masse, der herved faar et strieret udseende (fig. 20). Kjertelmassen er heller ikke hos denne art omgivet af noget tydelig
differentieret bindevævslag.
Hos M. giganteum og M. gigas er det indre lumen end mer fladtrykt, saa det blir forholdsvis lidet (se lig. 19),
hvorimod aabningens læber som ovenfor nævnt er temmelig tykke. Kjertelmassen er ikke synderlig mægtig. Der findes
talrige kjerner, lig bindevævskjerner, dog forholdsvis ikke saa mange som hos M. graffi. Kjertelmassen er ikke omgivet af noget
tydelig differentieret bindevævslag. Jeg har troet i kjertelmassen at kunne adskille flere cellelag. Cuticulalaget ikke meget
tykt, cilierne ikke meget lange.
M. carpenteri har kjertelsække, der væsentlig ligner M. giganteums. Kjertelmassen har dog større mægtighed og
er omgivet af et tydeligere, mer differentieret bindevævslag tab. II, lig. 6, s.o. .
Med hensyn til dette epithels afsondrende egenskab kan der ikke herske tvivl; thi selv om det ikke fremgik af
ovenfor angivne forhold, saa har jeg direkte kunnet iagttage afsondringsprodukter 1 form af mindre eller større mucuslignende
’1 Formen af organerne hos denne art kan sees Graff: Gen. Myz. tab. VI, fig. 3, S.
-) Cellerne er dog her blevne vel faa og ve! store.
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
