Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
membran maa Graft’ ikke have iagttaget, thi som sagt synes i denne ikke at være indleiret kjerner, skjønt vistnok saadanne
kan ligge tæt an mod siderne.
Angaaende specielle mavemuskler siger Graft": Bei Beobachtung lebender Myzostomen bemerkt man
deut-lich selbstständige Contractionen des Magens, doch ist mir derNachweis von in die bindegewebige Hiille eingebetteten
Muskel-fasern nur in dem hinteren verschmalerten Abschnitte des Magens gelungen. Saadanne muskelfibre, indleirede i det ovenfor
beskrevne maven omgivende bindevævslag, har jeg imidlertid tydelig kunnet iagttage langs hele mavens længde (tab. VIII, fig. 11,
m., tab. IV, fig. 19) undertiden er der endog flere lag saadanne muskelfibre tilstede (tab. VIII, fig. 14). De omgiver maven
som et kontinuerligt lag ringmuskler, der dog kan have hinanden noget krydsende retninger. Foruden dette lag ringmuskler,
som altsaa er contractores, kan der ogsaa iagttages radiære muskelfibre, hvis ene ende er fæstet til den cuticulære membran,
og som altsaa maa virke som delitatores (tab. IX, fig. 22).
I bindevævslag omkring maven udenom den cuticulære membran har jeg hyppig iagttaget lumener, der kan være
rum efter overskaarne saftkanaler (tab. VIII, fig. 17, b. & s. k.).
Ilos enkelte individer af M. graffi har maven havt en paafaldende st orre Ise og saagodtsom fyldt hele den
midtere del af kroppen. Det har altid været hos saadanne individer, hvor bugstrengen havde en abnorm og paafaldende
liden udvikling (tab. II, fig. 7 n. v.). Gjennemgaaende har imidlertid som ovenfor nævnt mavens to afsnit hos denne art et
iøinefaldende stort volumen.
Tarmgrene. Med hensyn til disses ydre form og forhold vil jeg i hovedsagen henvise til Graffs og de tidligere
forfatteres indgaaende beskrivelser. Almindelig er tarmgrenenes antal 3, de udspringer tæt efter hinanden lige bag den klappe,
der adskiller mavens förste og andet afsnit. Graft" har paa sin tegning af M. cirriferum tegnet disse grene siddende vel langt
fra hinanden og vel langt bag i maven, ialfald eftersom det forekommer mig fra exemplarer med indtrukket svælgrør at
dømme, maaske stikker det tildels deri, at hans svælgror er vel kort og vel lidet i forhold til dyrets størrelse. Foran förste
tarmgrens udspring skal der altsaa som nævnt være en klappe.
Hos de øvrige arter, jeg har undersøgt, er tarmgrenenes antal 3 undtagen hos M. giganteum og M. gigas, hvor
der blot er 2 (se tab. IX, fig. 19).
Graft" siger om deres epithel: Sie sind ebenso wie der Magen von einen Cylinderepithel ausgekleidet, das in den
Hauptasten nur durch geringen Höhe der Zellen (0,001 Mm. bei M. glabrum) von jenem dift’erirt. Dagegen linde ich in den
letzten Enden der Verzweigungen, wo die Höhe der Zellen nur mehr 0,0057 Mm. betragt, constant eine eigenthümliche
An-haufung brauner Körnchen. Jedoch findet man dieselbe nicht, wie nach Lovéns Darstellung zu vermuthen ware, in allen
Zellen der Wandung, sondern nur au f der dem Rücken zugekehrten Seite derselben, wo die Zellen dann eine bedeutendere Höhe
besitzen und in das Lumen vorspringen«. Denne af Graft", Lovén m. fl. angivne ophobning af brune korn, kan jeg ikke
udtale mig om, jeg har ikke fundet saadanne paa mine præparater, og har ikke foretaget specielle undersøgelser i den retning;
med hensyn til epithelets bygning forovrigt har jeg derimod en del at tilfoie.
Hvad der væsentlig adskiller dette fra mavens epithel er dets fuldstændige mangel paa flimmerhaar, og
dets vakuolagtige bygning. Dets høide i forhold til maveepithelet kan variere betydelig hos de forskjellige dele af
tarmgrenene. Graft’ siger, at det i hovedgrenene adskiller sig blot ved sin ringere høide fra maveepithelet, han synes
hermed specielt at tænke paa M. glabrum, idet han anfører maal fra denne. Dette forhold i høideforskjel er imidlertid saa
langt fra at være gjennemgaaende, at endog det omvendte kan være tilfældet hos mange arter, f. ex. hos M.
graffi. Her kan tarmgrenenes epithel have en ganske betydelig høide, der gjennemgaaende langt overgaar maveepithelets
(se tab. II, fig. 7). Hos andre arter kan forholdet være saa temmelig ens, medens f. ex. hos M. cirriferum tarmepithelet
almindelig er betydelig mindre; det er, som af Graft" og Beard angivet, høiere paa dorsal- end paa ventral-siden, paa
dorsal-siden optil 0,017 mm. hø it og paa ventralsiden blot omkring 0,002—0,003 mm- M. giganteum kan tarmgrenenes epithel
maaske være noget høiere end maveepithelet paa enkelte steder, medens det atter igjen paa andre steder kan være omvendt.
Hos M. gigas og M. carpenteri ligesaa.
I det hele er høiden af tarmgrenenes epithel underkastet betydelige variationer (ligesom tilfældet er med
maveepithelet, se ovenfor); epithelcellerne kan endog tæt ved hinanden være af yderst forskjellig størrelse, hvilket let vil kunne sees
ved at kaste et blik paa tab. VIII, fig. 12. Her sees saavel høie udstrakte celler som mellemliggende mindre. Fig. 13 sees
et stykke med endnu mindre celler tæt ved fig. 12. Begge figurer er taget fra dorsalvæggen af en tarmgren hos M. graffi.
Forfølges samme tarmgren videre, vilde sees, at der strax atter forekommer epithel af samme form og udseende som fig. 12. Jeg
antager, at denne forskjellige form og størrelse hos epithelcellerne beror paa, enten de er 1 hvile eller i virksomhed, enten de
er hungrende eller fyldte med næring. De hoie udstrakte epithelceller har nemlig altid et stærkt iøinefaldende blæret indhold,
der paa parafinsnit næsten forekommer som tomme vakuoler (se tab. VIII, fig. 12). Et saadant udseende af disse celler er
især stærkt iøinefaldende hos M. graffi, hvor cellerne kan have en betydelig høide (optil 0,068 mm.), medens de mindre celler
hos samme individ kan være yderst smaa (0,017 mm- mindre). Jeg antager disse vakuoler eller, som det ved
osmiumbehandling viser sig, fetagtige kugler (paa friske præparater af M. cirriferum farves ved behandling med osmiumsyre eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
