Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Hos alle arter har jeg paa begge sider af maven, almindelig mellem eller og lige bag de fra den afgaaende
tarmgrene, fundet hos enkelte (som M. giganteum) i par, hos andre (som M. graffi) 2 par organer, bestaaende af meget smaa,
tæt sammenhobede celler (tab. II, fig. 6, ovr.; fig. 15, ovr.) og beliggende i sidegrene af uterus, dels ved en særskilt
fordybning (hvori de altsaa er anbragte, se fig. 15) noget adskilt fra den øvrige kropshule, dels mere direkte beliggende i denne (se
fig. 6). Disse organer minder i sin bygning betydelig om testiklerne; cellerne ligger tæt sammen, farves stærkt, men er
regelmæssig noget større end spermatozyterne; der kan adskilles en tydelig kjerne med kjernelegeme (tab. VIII, fig. 23). Udenom
hver celle sees hyppig et stærkt farvet legeme (fig. 23, a), sansynligvis en kjerne, tilhørende cellemembranen, der altsaa som
en cellulær follikel maatte omgive hovedcellen og ikke være et produkt af denne. Tæt i nærheden af disse celler har jeg
ofte fundet storre celler, om hvis ovariale natur ikke kan herske tvivl, ja jeg tror endog at have fundet saadanne mellem dem;
dette kan tyde hen paa disse cellers betydning i sin almindelighed, og jeg er tilbøielig til at antage organerne for et slags
rudimentære ovarier, maaske de oprindelige, der imidlertid ved hele kropshule-epithelets gaaen over til at danne æg er blevne
mer overflødige, og som folge deraf mindre anseelige.’) Hvorvidt der fra dem ikke udvandrer celler til kropshulen, og som
her udvikler sig til æg, er jeg ikke sikker paa. Jeg har i deres nærmest kropshulen liggende ender almindelig kunnet iagttage
løsrevne celler (tab. II, fig. 15) lignende, hyppig noget større, forekommer ogsaa ofte tæt ved i kropshulen selv eller paa
dennes vægge. Det er ikke usansynligt, at dette er vordende æg. Som noget paafaldende kan nævnes, at jeg har fundet
lignende organer hos de smaa hjelpehanner (de komplementære hanner) af M. giganteum, M. gigas og M. carpenteri. Dette kan
synes betænkelig for disse organers ovariale natur. Naar man imidlertid, som senere vil omtales, ser at de ogsaa her ligger i
udkrængninger af den rudimentære uterus, der ogsaa er tilstede, og som tilsyneladende ingen opgave har, da kan dette
vistnok ikke blive nogen alvorligere indvending mod disse organers betydning som ovarier, idet de hos hannerne ligesom
oviduc-terne maa opfattes som en overlevering fra hermaphroditen (se herom senere). At de hos hannerne har faaet en
spermatoge-netisk betydning, har jeg ikke kunnet opdage; jeg har ikke fundet spermatozoer eller spermatozodannende celler i dem, dette
kan dog ikke være afgjørende, da de aldeles ligner de nærmest dorsalfladen liggende dele af testes, hvis celler heller ikke er
synderlig udviklede.
Med hensyn til kropshulens epithel, da maa dette vistnok, som ovenfor nævnt, betragtes som væsentlig gaaet over
til at danne æg. Jeg har imidlertid især hos M. carpenteri paa krophulens vægge, i dennes midtere parti svarende til Graffs
uterus, fun let et tyndt fl i m me re p i t he 1, (tab. VII, fig. 27), der, som det vil sees paa figuren, gaar ud over nærmest
tilgrænsende æglag, og som er tilstede selv temmelig langt fremme i legemet, hvor dette parti forøvrigt ikke er adskilt fra den
øvrige del af kropshulen, og hvor der saaledes endnu ikke kan være tale om nogen egentlig uterus. Det er beliggende paa
den dorsale side, og et stykke før skillevæggen optræder, naar man forfølger snitserien bagenfra, ser man det blir mindre
skarpt afgrænset fra det tilstødende æglag, danner overgang til disse, indtil der opstaar æg i epithelfeltets midte, hvorved
det blir delt i to dele, der som stedse smalere felter løber fremover, et paa liver side af skillevæggen. Tilslut forsvinder de
ganske mellem de stedse talrigere optrædende æg (saaledes tab. II, fig. 6). Et noget lignende skjønt mindre differentieret
epithel har jeg ogsaa hos andre arter iagttaget i de midtpartiet nærmest tilgrænsende del af kropsvæggen, hvor ikke æg var
tilstede. Længere tilbage 1 uterus selv og især i dennes bagere parti kan et flimmerepithel paa gode præparater almindelig
hos alle arter let erkjendes (tab. VII, fig. 23 ovd.).
Med hensyn til oviducterne viser sig et ganske merkeligt forhold. Som ovenfor nævnt har Semper angivet 2
saadanne, der imidlertid atter benegtes af Graff, der holder paa Lovéns ene uterus Faktum er nu, at begge disse angivelser
synes tildels at have været rigtige, idet de: er 3 oviducter tilstede. Den ene af disse er upar dorsalt beliggende over
mave og kloakkanal og munder ud ved analaabningen. Dette er Graffs uterus, den er som ovenfor nævnt beklædt med et
svagt flimmerepithel (tab. 1, fig. 11 ovd’, tab. II, fig. 3 ovd’) og sees paa snit hyppig fyldt med æg. Dens aabning er
imidlertid yderlig liden og meget vanskelig at iagttage paa snit; den er beliggende saa langt bag, at jeg paa enkelte arter som
f. ex. M. giganteum aldeles ikke er sikker paa, om den virkelig er forenet med analaabningen, eller om den ikke
snarere er beliggende tæt ved siden af denne som en særskilt kjønsaabning (altsaa svarende til Lovéns oprindelige beskrivelse).
Hos M. carpenteri fandt jeg den vistnok udmundende 1 analaabningen; men saa langt ude, at det for denne oviducts
vedkommende kun lidet blir talte om nogen med rectum fælles kloakkanal. Oviductens aabning har jeg ikke fundet omgivet af
fremtrædende ringmuskler, ligesom jeg heller ikke 1 dens sidste, yderlig tynde del har fundet æg.
Foruden denne oviduct har jeg imidlertid fundet to fra den noget bag legemets midte udgaaende kanaler. Disse
løber fra dorsalsiden, hvor de altsaa udspringer fra Graffs uterus (hos M. carpenteri noget bag skillevæggens ophoren) ned paa
begge sider af maven mod ventralsiden (se tab. I, fig. 11, hvor disse sees overskaarne 1 sit bugtede løb ovd., se dernæst den
skematiske tegning tab. IX, fig. 23, samt fig. 20). Naaede til ventralsiden lober de nu, en paa hver side, efter at have sendt
en arm forover og under mange bugtninger bagover mod kloakkanalen (tab. I, fig. S, ovd.). De er beliggende lige over
nervesystemet (tab. II, fig. 1, 3, 6, 7, 15 ovd.) og er paa flere steder under sit løb omgivne af ringmuskler, især er dette
iøinefaldende paa et sted omtrent paa høide af bugstrengens midte. Disse kanaler er beklædte med et stærkt udpræget fladt
flimmerepithel, med temmelig lange flimmerhaar (tab. VII, fig. 25, 26). Fra dette epithel maa der tydeligvis afsondres et
’) En mulighed er der dog for, at det kan være kjertelorganer, muligens nyreorganer ;■).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
