Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jog forgjæves søgt at udfinde, det kan jo være muligt, det blot er store, abnorme cytophorkjerner med omliggende indhold,
maaske endog robe en ovarial tendens, skjønt dette forekommer mig mindre sansynlig, jeg skulde være mer tilbøielig til at
holde paa en eller anden nervøs oprindelse, organet stod nemlig i forbindelse med nervegrene.
Med hensyn til vasa deferentia synes Graffs beskrivelse at være ret, de er beklædte med et epithel og omgivne af
sphinctere ved udmundingen i sædblæren. Denne er ligeledes beklædt med et epithel, der er større og synes at udsondre et
sekret, dog har jeg ikke iagttaget en saa rigelig afsondring som af Graff beskrevet. Dens øvre, nærmest aabningerne af vasa
deferentia værende del er omgivet af ringmuskler, saadanne optræder kun yderst sparsomt i de ydre dele. I den ductus
ejaculatorius nærmest liggende del har jeg paa den indre eller rettere undre side iagttaget en papille, bestaaende af
langstrakte celler med kølleformede kjerner, og hvis lange traadformede forlængelser strakte sig langt ind i det underliggende
bindevæv, her kunde jeg imidlertid ikke forfølge dem tab. VIII, fig. 6, a. . det forekommer mig ikke usansynligt, at disse
cellers forlængelser staar i forbindelse med en eller anden liden nervegren, skjønt jeg vistnok ikke med bestemthed kunde
skjelne en saadan. Paa den modsatte altsaa ydre side i sædblæren var epithelet et længere stykke iøinefaldende høit (fig. 6, b.).
Sædblærens indhold er almindelig et stykke, ordnet i to strenge, en kommer fra hver af de 2 vasa deferentia (se
fig. 6). Disse strenge bestaar af spermatozobolde med en betydelig mængde derimellem liggende løse, smaa celler med
stærkt farvede kjerner1) (fig. 6, ß). Dette er uudviklede spermatocyte^ der muligens er løsnede og medfulgte spermatozoerne,
ud i vasa deferentia. Jeg har imidlertid ofte fundet disse celler forenede i større partier, saaledes engang hos M. cirriferum
liggende som en formelig sammenhængende masse i den ydre del af sædblæren og i ductus ejaculatorius. Spermatozoernes
ordning i bolde forekommer mig hyppig i sædblæren allerede at være forstyrret, idet jeg oftere paa snit har seet ductus
ejaculatorius fyldt med spermatozoer, blandt hvilke ingen saadan ordning var synderlig merkbar (tab. VIII, fig. 5). Derimod
findes talrige celler med kjerner, som ovenfor nævnt. Hvorvidt disse uudviklede spermatocyter skulde tyde hen paa en
tilbøie-lighed i testikelcellerne til at danne æg, saaledes som af Beard antydet, lader jeg foreløbig staa derhen. Det er jo egentlig
intet enestaaende, men noget, som paatræffes 1 forskjellige dyregrupper.
Kanalen 1 selve penis (ductus ejaculatorius) er beklædt med et temmelig udviklet epithel, fortsa-ttelse af ectodermet
(fig. a.). I væggene er (almindelig ialfald) ingen stærkere sphinctere, men kun ganske svage, helt vanskelige at opdage
(fig. 5, m’).
De komplementære hanner (hjelpehanner)
(samt om hermaphroditismen).
Semper har allerede (1. c.) angivet at have iagttaget et lidet exemplar af M. cirriferum, som han holdt for at
være en dverghan, idet der kun forefandtes fuldt udviklede Zoospermier . Dette blir nævnt af Grad i hans Genus
Myzo-stoma p. 63, men stærkt betvivlet, idet han imod Semper og \V illemoes-Suhm - vil give das Phänomen des Aufsitzens
junger Individuen auf Alten en ganske anden forklaring, det er, mener han, et fænomen, der mer er afhængig af tilfældet,
og som med slægtsvirksomheden intet har at skaffe. I sit arbeide over Challenger-expeditionen beskriver imidlertid Graff
senere flere (ialt 5) unisexuale arter (som allerede ovenfor nævnt); han synes imidlertid fremdeles at være af sin ovenfor
anførte mening med hensyn til, »de paa ryggen af gamle siddende unge individer«, idet han hos flere arter nævner
exempler herpaa, uden dog at omtale de smaa exemplarer som andet end unge individer.
Den förste, der rigtig erkjender og med sikkerhed afgjør disse paasiddende individers natur hos M. glabrum er
Beard, der i sin afhandling (1. c.), som kom efter Graffs opsats i Bulletin of the Museum of Comparative Zoology (I.e., men
for dennes hovedarbeide over Challenger-myzostomerne, giver en beskrivelse af dem som virkelige hanner, altsaa svarende til
hvad Darwin3) har beskrevet hos cirripedierne, komplementære dverghanner hos fuldt udviklede hermaphroditer.
Beard fandt imidlertid ingen saadanne hanner hos M. cirriferum, dette har jeg heller ikke kunnet finde, og det er saa meget
’) Beard har allerede antydet saadanne celler hos hannerne af M. glabrum il. c.), se herom næste afsnit p. 60.
-) se herom ovenfor p. 51.
:l) Ch. Darwin: Monograph of the Cirripedia. London 1851—54-
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
