Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Parasiter fundne i myzostomer
(Tænia myzostoma).
Som ganske paafaldende og interessant kan nævnes, at jeg i et exemplar af M. graffi har fundet tænier. Da jeg
først opdagede disse, faldt det mig ikke ind, at der i disse smaa skabninger skulde være tænier, og disse, som jeg mente
dyret tilhørende dannelser, voldte ikke lidet hovedbrud. Da jeg imidlertid opdagede flere, siddende paa forskjellige steder, nogle
i tarmgrenene, andre i kropshulen, undersøgte deres bygning, saa ectodermets bygning, fandt sugeskaaler etc. hagekransen har
jeg dog ikke opdaget, muligens er den meget liden) var der ikke længer nogen tvivl om, at det var smaa cysticercer af en
eller anden tænieart. Jeg kunde finde dem i forskjellige udviklingsstadier; fig. 25, tab. VIII fremstiller et snit gjennem et af
disse stadier. Som vil sees har snittet truttet 3 af de 4 sugeskaaler. Hvorvidt det er en ubekjendt art eller ei. er selvfølgelig
blot efter dette ikke let at afgjøre. Sansynlig maa den vel komme til udvikling hos en eller anden fisk, der spiser crinoider,
hvorved altsaa ogsaa myzostomerne blir slugte, og de i dem levende tænielarver kan fortsætte sin udvikling. Søfugle kan der
paa de dybder, hvor denne art er funden, være lidet tale om. Betænker man den lokalitet, hvorfra M. graffi stammer, og de
fiske, der lever her, da er der liden sansynlighed for, at vi skulde kjende denne tænies videre stadier. Jeg vil foreslaa
foreløbig at kalde den Tænia myzostoma.
Den systematiske stillin
Sammenligning med andre dyregrupper.
Myzostomernes systematiske stilling maa erklæres endnu at være et omstridt spørgsmaal. Deres bygning er i flere
henseender, som af det ovenfor anførte vil sees, paa den ene side saa enestaaende og har paa den anden side lighedspunkter
med saa forskjelligartede dyregrupper, at det er yderst vanskelig at erklære, hvad her er afgjørende. Det, som skulde være
det mest bestemmende, nemlig kjendskabet til udviklingen, har til den sidste tid kun været lidet kjendt. Vistnok er dette for
en del afhjulpet ved det før omtalte arbeide af J. Beard, og vistnok erklærer denne forfatter i dette sit arbeide (p. 5631 med
seierssikkerhed: But now that this gap (o: i kjendskabet til udviklingen’ is in great part at any rate filled up, it may be
hoped that the genus will be allowed to enjoy a little well-earned repose. Men trods dette finder jeg, at this gap endnu
ikke tilstrækkelig er filled up . der mangler meget derpaa, og den velfortjente ro er endnu ikke saa sikker. I Ian
tinder, der ikke kan være tvivl om myzostomernes chætopodenatur. Trods myzostomernes unegtelig mange tilknytningspunkter
til denne gruppe, finder jeg dog, at en fuldstændig indlemmelse foreløbig ikke kan antages, dertil er der for mange og for
store uligheder. Før jeg gaar nærmere ind herpaa, vil jeg i korthed nævne de vigtigste synspunkter, der med hensyn til
vort emne har gjort sig gjældende, idet jeg angaaende de mange af mindre vægt, der 1 tidens løb er fremsatte, henviser til
Grafts monografi hvor de forskjellige forfatteres meninger om den systematiske stilling finder en mer indgaaende omtale
(p. 67).) Det er fornemlig 2 retninger, der har gjort sig mest gjældende.
Den ene af disse er den, der altsaa sidst af Beard er hævdet, og som vil indlemme myzostomerne blandt
chæto-poderne. Af tidligere forfattere, der har heklet til dette synspunkt, kan nævnes S. Loven, der synes at staa uvis mellem
høiere annelider og tardigrader, v. Siebold,1) der holder" dem for overgangsled mellem chætopoder og trematoder,
og R. Leuckart,2) der holder dem ligeledes for chætopoder, der 1 flere henseender synes beslægtede med tremato-
’) C. I. L. V. Siebold: liericht Uber d. Leislungen in der Naturg. der Annulaten während d. Jahres 1S42.« (Arch. f. Naturg. I\ Jahrg. Bd. 2, 1843.)
2) H. Frey & R. Leuckart: »Anatomie d. wirbellosen Thiere als II. Theil des Lehrbuchés der Zootomie von K. Wagner, p. 272 & 276.
Leipzig 1847
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
