Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
straks et armbind med et rødt kors paa, og mormor
lovet hende en sort kjole.
Mormor fandt det betydelig lettere at komme
tilrette med de smaa end med de store smaapiker. Hun
hadde naadd den alder da man bedre husker sin
barndom end sin ungdom med dens vekslende
aprilstemninger. Dog vilde hun saa gjerne hjælpe dem alle
fire, og især tænkte hun paa Birgit som gik og
kjæmpet med sine første store skuffelser. Mormor undret sig
paa om him skulde komme frem med de ældres trøst,
at sorgen snart gaar over for slik en liten ung pike,
men saa syntes hun det vilde være som at lægge en
grov kappe over Gitas fine skuldre. Hun fordoblet sin
ømhet isteden, og fandt paa glade overraskelser.
En eftermiddag hadde Birgit tat frem mors tørre
blomster og sat og drømte over dem oppe i sit
kjølige taarnværelse, hvor vinden som et kjærtegn løftet
paa de hvite musselmsgardiner. Hun pustet tankernes
og fantasiens liv ind i de brune krøllede rosenblade,
mens hun forsigtig la frem de raslende buketter.
Døren fløi op, Elsa stod paa terskelen.
«Skynd dig ned, Gita, der er kommet fremmede.»
«Hvem da?»
«Det sier jeg ikke.»
Birgit rødmet sterkt.
«Gaa du, jeg kommer straks.»
Hun gik frem til morens lille hvitlakerte sekretær,
aapnet klaffen og en liten, smal skuf hvor hun har
sine faa smykker. Nølende tok hun op halsbaandet.
«Maman min,» hvisket hun, «du forstaar nok din
lille pike.»
Hun tok halsbaandet paa, men under kjolen, og
løp med bankende hjerte nedover trappen. Hun hørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
