Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
mor hadde invitert studenten fra Ødevi og to
gymnasiaster fra Brotorp.
Da Birgit skulde til at ta paa sig mors halsbaand,
som sidste haand paa pynten, blev hun staaende med
det i haanden et øieblik. Hendes lyseblaa tyllskjoie
klædte hende saa godt. Hun kunde se at hun
fordunklet Gerda aldeles, og haabet inderst inde at hun ogsaa
skulde overstraale Astrid. «Aa ja, men bare i Bengts
øine,» la hun til med sin trofaste ærlighet. Hendes
myke fingre gled henover halsbaandet og pludselig la
hun det om Gerdas hals.
«Dette skal du laane iaften, Gerda. Det er et
lykke-smykke som har været mors. Du maa faa det
morsomt, naar du har det paa.»
«Nei — nei — men Birgit!» «Sesaa, nu gaar vi. Jeg
skal plukke nogen hvite roser og sætte i beltet. De
første roserne er sprunget ut i nat.»
«Du er en engel, Birgit.»
Gerdas tonefald var skjælvende varmt og lykkelig.
Hun hadde netop staat og tænkt paa at det eneste som
manglet hende for at bli akkurat lik Askepot paa
slotsballet, saan som hun hadde set hende paa et
billede, det var perlehalsbaandet. Rigtignok var hun
ikke saa pen som eventyrprinsessen, men det var
nærmest farverne i dragten Gerda tænkte paa.
Dansen om maistangen gaar med liv og lyst. Der
gnides paa violiner, og haandklaveret trakteres av
selveste husjomfruen, der holder det paa sine bastante
knær, som om det var et barn hun skulde bysse for.
Barbros fotografiapparat er stadig i virksomhet. Hun
samler paa «minder for livet», og er saa ivrig at hun
eksponerer samme plate to gange, saa minderne ved
fremkaldelsen viser sig temmelig taakede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
