Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
aldrig fortalt saa let og aldrig ledd saa sorgløst
som-denne lyse St. Hansnat.
Ved Elsas uventede indtrædelse reiste de sig begge
i sengene.
«Er du syk?» spurte Gita.
Elsa, som hadde beregnet at de to skulde sove, blev
meget forlegen og stammet:
«Nei, men jeg blev saa tørst, og vor vandkaraffel
gik istykker.»
«Ja, kjære dig, vi drak op alt vandet her, før vi
la os, saa du maa nok gaa med uforrettet sak,» sa
Gerda og holdt den tomme karaffel op mot hende.
«Hvad skal jeg gjøre da? Jeg maa ha vand.»
«Var det Astrid og dig som skrek saa fælt nu netop?»
spurte Birgit, «jeg trodde først det var ugleskrik, hvad
var det dere gjorde?»
«Det var vandet, som randt ut,» svarte Elsa
undvi-kende, «godnat med dere, da, naar dere ikke har no*
vand.»
«Elsa,» ropte Birgit pludselig, fuld av latter, «har
dere spist drømmesild?»
«Du tror vel ikke at jeg er saa idiotisk?»
Elsa smat ut for at undgaa fierie spørsmaal, men
hun var litt skamfuld paa Astrids vegne, for det var
jo temmelig fjollet av Astrid at spise sig syk paa salt
sild for at drømme om — sludder–-
Elsa trasket beslutsomt ned over den kolde stentrap
og ind i den store riddersal, der blev brukt til
spisestue. Der fandt him endelig vand, og vendte tilbake
til den stønnende Astrid som tømte det ene glas efter
det andet uten at kunne slukke sin tørst.
Hele St. Hansdag var hun saa daarlig at hun maatte
holde sengen. Gjennem vinduet hørte hun de andres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
