Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Marta meget aapenhjertig til sin søster, «du har jo
bare en liten rottehale til haar, og det er ovenikjøpet
brunt. Birgit har ordentlig Svea-haar, og du kan ikke
synge en tone heller, og vi hadde tænkt os at Svea
skulde synge «Du gamla, du fria» og «Vort land».»
«Saa skulde jeg ikke være med paa noget, jeg, da?»
spurte Astrid hidsig.
«Jo, vi skal jo ha «Stenbock’s kurér», der kan du
være Hedvig Eleonora.»
«En gammel kone. Nei tak.»
«Prinsesse Hedvig, Sofie da. Barbro skal være
Ul-rike Eleonora.»
«Jeg vil ikke ha en fille birolle. Birgit kan synge
bak soenen, og jeg kan aapne og lukke munden, saa
fiffig at publikum tror det er mig som synger.»
«Ja, det betviles ingenlunde,» sa Gerda; hun fik mot
til at snakke fra, naar der kom noget iveien for
hendes elskede Birgit.
Imidlertid lykkedes det virkelig Astrid at drive sin
vilje igjennem. Hun skulde være Svea. Og hun var
meget stolt over sin maate at arrangere tablaaet paa.
Friluftsteatret var et gammelt, for anledningen
op-pudset, græsk tempel. Dets tak var meget brøstfældig,
men mot publikum skjultes dette av to kjæmpeduer
som med sine neb holdt et vældig forgyldt hjerte
mellem sig. Skjult av denne dekoration skulde nu efter
Astrids forslag endel barn sitte oppe paa taket og kaste
roser ned paa Svea gjennem sprækkerne efter raatne
planker. Naar saa sangen var slut, skulde Svea plukke
op de peneste roser og med nogen velvalgte ord
overrække dem til mormor.
«Du kan faa lov til at sætte sammen etpar vers,
lille Barbro,» hadde Astrid allernaadigst erklæret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
