Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
spiser du knappenaaler, eller hvorfor gir du ikke mig
dem? Snilde Birgit, fæst kronen litt bedre. — Marta
knap skoen er du rigtig snild. — Gerda bred ut
slæ-pet. —» Og alle smaapikerne stod omkring hende som
lydige hofterner. Bakefter var de skamfulde over at
de hadde latt sig kommandere slik, men det faldt saa
naturlig at Astrid maatte opvartes.
Birgit krøp bak en pille for at synge usynlig, og
helt til teppet gik op, holdt Bengt* og studenten fra
Ødevi hende med selskap. Astrids paryk hadde
pludselig gjort hende mindre avholdt, og det var ikke frit
for at de unge herrer fandt hende latterlig der hun
gik og staket med det lange slæpet efter sig.
«Op paa taket nu, miger,» befalte hun
undergartnerens barn, og de klatret lydig op med sine
rosen-kurver. Til ære for festen hadde de faat skinnende
røde nye strømper og solide sorte støvler paa sig.
Svea kløv op paa sin trone, viftet med det svenske
flag og bevæget munden saa yndig naturtro at mange
trodde hun virkelig sang.
Såa gik hun etpar skridt frem og bak scenen sa
Hønsekristin litt for høit: «Hiv ner blomsteranne, naa,
unger,» hvorpaa en voldsom blomsterregn begyndte
samtidig med at Astrid deklamerte de første linjer:
«Dig, gode, ædle frue, bringer
jeg gaven sendt paa Zefyrs vinger —»
— — Hun strakte graciøst armene op for at ta
roserne i luften, men i det samme hørtes et vældig brak
og like over Sveas hode saaes et virvar av sprællende
røde ben og lykke barnearme. En av de gamle, morkne
planker hadde git sig, og barna var kommet længere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
