Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
tænkt sig. Hun hadde betrodd mama sine vidtsvævende
fantasier; men mama hadde rystet paa hodet og med
sit alvorlige tunge smil sagt:
«Kjære barnet mit, slikt hænder bare i bøker.»
Ingeniør Skog sat og saa paa det lille
uregelmæssige, livlige unge ansigt, og prøvet forgjæves at finde
spor av ungdomsvenindens skjønhet. Han ventet ogsaa
paa at Gerda skulde fuldende sin sætning, men det lot
ikke til at bli noget av. Da gjorde han det selv:
«Som gjerne vilde hat mama, og som fridde
saamange gange, men altid fik nei. Var det saa?
«Ne-e-i, men — —»
«Jominsandten vax det akkurat saa, lille frøken.
Har Deres mor talt om den aftenen da jeg satte mig
fast i en trang kurvstol, og fik den med mig som en
snile bærer huset sit, da jeg skulde falde paa knæ
for vores alles Emilie?»
Gerda forsøkte at holde sig alvorlig, men kniste.
Hun hadde jo tegnet netop den scenen.
«Jasaa, vi kan den? Da har hun vel ogsaa fortalt
om vor ridetur ogsaa, da jeg, som aldrig har sittet
paa en hesteryg hverken før eller siden, travet like
mot en liten stue og. fik hestehodet ind gjennem et
aapent vindu og ind i en væv. Den stakkars konen
som sat ved væven trodde at baade hesten og jeg var
rent tussete. Slikt indslag hadde him aldrig været
med paa.»
Da klang Gerdas latter høit og frit. Ingen kunde la
være at le av en saadan historie.
Det var jo Emilies latter. Ingeniør Skog saa saa
varmt og mildt paa lille Gerda, som om hun bar til
ham livets rødeste roser, og han fordypet sig i de længst
skrinlagte minder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
