Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
«Jeg var glad i dig, før jeg traf dig, onkel,» sa Gerda
sagte, «mama har saa ofte sagt at du var det bedste
menneske hun kjendte.»
«Hm, hm,» kremtet ingeniøren. «Har du nogensinde
lekt den leken, hvortil sangen lyder:
Den kurven jeg dig skjænker,
sjung fallerallera, sjung fallerallera.
Paa en anden jeg jo tænker —
Det var det din mor gjorde. Men nu er brandsaaret
grodd, lille Gerda.»
Han nikket trohjertet, og Gerda skyndte sig bort til
alle de andre.
«Hvad for en kavaler er det du har fundet dig?»
spurte Birgit.
«Tyk var han ialfald for to,» mente Elsa.
«Men snild for mindst tyve,» utbrøt Gerda med
overbevisning, og fortalte glædestraalende om sin nyeste
onkel. Tilsidst tilføiet hun:
«Mama sier at det er bare i bøkerne slikt hænder,
men tror ikke dere at onkel Anders vil hjælpe mig
til at lære at tegne og male naar han er saa forfædelig
glad i mama?»
«Jo, det er sikkert jeg tror,» sa Elsa med
overbevisning. «Hurra, her er tre unge piker som har en
fremtid for sig uten at gifte sig.»
De stod ved rælingen færdige til at gaa iland.
«Agter ikke du heller at gifte dig, Gita?» spurte
Bengt skøieragtig.
Hun lo igjen og svarte med straalende øine og dype
smilehuller i kinderne:
«Joda, om hundre aar saa —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
