Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
liten avdeling av hall’en som var skilt fra det sto’re
rum ved et par trappetrin og dannet en liten salon
for sig selv. Der var tykt teppe paa gulvet og
silke-betrukne fine forgyldte møbler. Der lekte de «visitter»,
og snart var det Barbro, snart Aina, som med elegante
slangebevægelser gik op trappen til vertinden som
allerede hadde indtat sin plads. Denne hadde dog hverken
tat tante Ulla eller mormor til mønster, men sat og
«breiet» sig temmelig hensynsløst i sofaen.
Samtalen var stadig den samme:
«Goddag. Meget velkommen. Vær saa god at ta
plads. Hvordan staar det til med barna?»
«Jotak, de er friske, gudskelov.»
«Saant ubehagelig veir vi har hat i det sidste! Har
fruen ligget ved bad i sommer?»
«Ja en stund og siden var vi paa besøk. Er smørret
blit billigere her i byen?»
«Nei langtifra. Hvad gir fruen for eggene nu?»
Da de var midt i fjerde gangs høitidelige opførelse
av denne interessante scene, kom Bengt og hentet dem.
Nu skulde de gaa paa Tivoli. Smaapikernes
dame-værdighet forsvandt som en røk. Bengt maatte hysje
paa deres jubelrop, og desuten holde fast paa Aina,
som ellers vilde ha faret avsted uten hverken hat eller
jakke.
De kom akkurat passe til at se Tivoligarden
marsjere op. Fire og fire gik de femtenaarige gutter frem
med taktfaste skridt, i røde og hvite uniformer og høie
luer med fjærbusk i; kavaleri og kanoner i tilsvarende
lilleputstørrelse fulgte efter.
«Ritsch, ratsch, filibombombom,» spilte denne
fortryllende gardemusik, og Gutungen rev hurtig sin haand
ut av frøken Krølls, tok etpar lange sprang saa hum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
