Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
fulde fyrverkeri med alle dets kjæmpenumre. Den
«skummende fos» av lysende gnister inspirerte Barbro
til en poetisk hyldest til Tivoli:
«Gamle hædersmand Tivoli.
Leve du og dit fyrverkeri!»
«Til det verset hører der en bonbon,» lo papa.
«Kanske du med tiden kan tjene dit brød ved at skrive
bonbon-deviser.»
Barbro blev ikke saaret. Hun svarte kjækt:
«Nei, far, jeg har andre planer. Jeg skal gaa til
scenen, hvis jeg da ikke kjøper en stor frugthave at
grave i — med drivhuser naturligvis.»
Et helt regn av smeldende gule, blaa, røde og grønne
ildkuler fanget i det samme alles opmerksomhed og
Aina blev saa henrykt at hun gjorde som hun pleiet
da liun var liten — bet faren i tommelfingeren.
«Au, dit lille bæst,» skrek hr. Berting, men lo like
efterpaa hjertelig mot sin lille kjæledægge. «Du har
en litt voldsom maner at indregistrere dig i firmaet
paa, min lille Berting junior.»
Gerda stod og holdt Birgit under armen. Hun hadde
kuldegysninger av alt det vidunder skjønne i farver og
former hun saa ikveld, og var tausere end nogensinde,
mens’hun samlet ind alle indtryk som vakre
avskeds-gaver. Da tilslut de sidste raketstjerner var faldt ned
som et diadem over de mørke trær, sa Birgit:
«Det er stjerneskud, ønsk dig no’, Gerda!»
Og trykket tæt op. til hverandre saa de to unge piker
med dype, varme øine op mot de sidste dalende
stjerner, mens de opsendte stumme ønsker, begge i glad
tro paa at faa dem opfyldte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
