Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
&
Bladene findes kun paa aarsskuddene, d.e. de grene,
som er vokset ud samme aar som bladene. De sidder et og
et i forskjellig høide, og vi siger derfor, at de er spredte.
De har 1 hovednerve efter midten af pladen, og fra den gaar
der ud nerver til begge sider. Fordi nerverne saaledes faar
en vis lighed med straalerne paa en fjær, kaldes bladet /jær-
nervet. Ved grunden af hver bladstilk sidder 2 smaa d:0/ade.
I bladhjørnerne (d. e. hjørnet mellem bladstilken og stæn-
gelen) sidder &nopper. Hver knop er dækket af smaablade,
som kaldes ønopskjæl. Næste aar vil der af knopperne vokse
ud nye grene og blade.
Blomsterne sidder mange sammen og danner derfor en
saakaldet b/omsterstand. Blomsterstilk mangler; vi siger da,
at blomsterne er siddende. Hver blomst mangler baade
bæger og krone, og bestaar kun af enten 2 støvbærere eller
I støvvei; den støttes af et lidet dækblad (dækskjæl), som er
haaret. Blomster, som kun har enten støvbærere eller støv-
veie (ikke begge dele), kaldes énkjønnede. De, som kun har
støvbærere, kaldes anblomster eller støvblomster, medens de,
som kun har støvvei, kaldes Zundblomster eller frugtblomster.
Han- og hunblomster findes paa hvert sit træ; vi siger da, at
seljen er 2vebo. Naar blomsterne, som her, er siddende og
fæstet op efter en midtstilk, kaldes blomsterstanden et a/s.
Naar dette, som hos seljen, har ufuldkomne blomster, kaldes
det for en rakle. Seljen har altsaa blomster i rakler.
Frugten aabner sig i spidsen med 2 klapper for at
slippe frøene ud. En frugt, som aabner sig, kaldes en /apser.
Frøene bærer lange, hvide haar, der kaldes frøuld.
Trær og buske er fleraarige planter, hvis stamme og grene
ikke visner om høsten. Barken tjener til beskyttelse for de
indre, tilvoksende dele. I basten (og den ydre del af veden)
er det især, at næringssafterne føres op og ned fra roden og
bladene; basten er derfor altid fugtig at kjende paa. Sevje-
laget sørger for, at stammen vokser i tykkelse derved, at
der i det dannes ny bast udad og ny ved indad. Veden
tjener især til at give stammen fasthed og styrke; paa dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
