Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
dog ikke, men sluger sit bytte helt. Efter et rigeligt maaltid
kan den undvære mad i længere tid. Den lever af skog- og
markmus, lemæn og smaafugle.
Hugormen hører til de saakaldte koldblodede eller
vekselvarme dyr, 9: dyr, hvis legemsvarme er meget lavere
end pattedyrenes, og som veksler, eftersom den omgivende
luft er varmere eller koldere. Paa grund af dens eiendomme-
lige maade at bevæge sig paa kaldes ogsaa hugormen et
krybdyr.
Hugormen er paa færde om sommeren og især om nat-
ten. Om dagen ligger den sammenrullet, helst paa et sted,
hvor der er solbeskinnede stenrøser, men den træffes ogsaa
paa myrer eller i nærheden af vand. Den spiser nemlig
ogsaa frosk og padder. Om vinteren ligger den i dvale.
Den graver sig langt ned i jorden; ofte flere stykker sammen
(ormebol), og ligger der til vaaren. Det hænder, at børn,
som gaar barfodet i skogen om sommeren, kan blive bidt
af hugorm. Et saadant bid kan være farligt. Det bedste,
man da kan gjøre, er at suge giften ud af saaret. Dette
maa man dog ikke gjøre, hvis man har saar paa læberne.
Selvfølgelig bør man skynde sig til lægen.
I alle verdensdele udenom Europa findes en mængde
arter af 2ifislanger, saaledes klapperslangerne i Amerika.
Alle giftslangers tænder er i det væsentlige som hugormens.
Af giftløse slanger findes hos os buormen (fig. 131) og
sletsnogen. Buormen blir optil én meter lang. Navnet
har den faaet deraf, at den ofte paa landet søger ind i ud-
huse. Den lægger nemlig sine eg i gjødsel; disse udklækkes
Fig. 131. Buorm.
Længde 95—126 cm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
