Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
som sidder i legemets midtplan, nemlig en rygfinne, en hale-
finne, som er kløftet, og én gatfinne. Finnerne dannes af fine
ben, som er forenet ved en tynd hud. Disse ben kaldes finne-
straaler. Hos silden er de bløde og ved en mængde striber
paa tvers delt i «led»; derfor kaldes de ledstraaler. Rygfin-
nen og gatfinnen tjener som en kjøl til at holde legemet
stødigt i vandet. Med halen og med halefinnen vrikker
silden sig frem; halefinnen bruges desuden som ror eller
styre. Bryst- og bugfinnerne bruges til at stoppe farten
med og til at holde ligevegten. Tæt under ryggen lig-
ger svømmeblæren, der er fyldt med luft. Den staar i
forbindelse med den forreste del af tarmkanalen ved et rør,
som kaldes /uftgangen. Naar silden vil sænke sig 1 van-
det, sammentrykkes svømmeblæren; naar den vil hæve sig,
udvides den.
Sildens aandedrætsredskaber kaldes gjeller. De sidder
paa begge sider af hovedet i et særskilt rum, som kaldes
gjellehulen. De er dækket af gjellelaaget.
Silden har udmerket smukke farver. Den holder til i
aabne havet, men foretager til sine tider vandringer i uhyre
stimer ind til kysten for at gyde sin rogn (eg) eller for at
søge føde. Eggenes antal er omtrent 40 000.
Torsken (fig. 139) har en tredelt rygfinne og en todelt
gatfinne. Hovedet er stort; ved spidsen af underkjæven sid-
der en skjegtraad, som rettes fremad under svømningen.
Naar torsken er fuldt udvokset, holder den sig paa dybt
vand; men under eglægningen (leketiden, januar—mars)
holder den sig ved kysten paa de saakaldte banker (Lofoten,
Storeggen).
Medens ungen er ganske liden, søger den beskyttelse ved
manæter.
Den ungtorsk, som fanges 1 skjærgaarden og i vore
fjorde, er aarsgammel, naar den er omtrent 4 dm. lang. Naar
stortorsken har gydt sin rogn, søger den vestover ud i havet.
Torsken er saaledes ligesom silden en vandrefisk. Ved ky-
sten af Finmarken indfinder den sig ogsaa hvert aar fra
mars—mai for at fraadse i /odde, en liden fisk, som nærmest
er i slegt med laksen, og som da gyder. — Silden og tor-
8 — Lærebog i naturkundskab for byfolkeskolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
