Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Snegler.
Skogsneglen har en langstrakt, omtrent 10 cm. lang,
blød, uleddet krop, som oventil er sort. Den har et tydeligt
hoved. Øinene sidder i enden af to lange stilke; under disse
har den et par kortere stilke, hvormed den føler. Baade øie-
stilkene og følerne a
kan krænges ind. Paa
undersiden af hove-
det sidder munden.
Denne har en horn-
agtig overkjæve og
en tunge, hvorpaa
der sidder en mængde
yderst smaa «tæn-
der», som er ordnet
Fig, 1660 Akersnegl.
a det indre skal.
i regelmæssige rækker. Ved at iagttage sneglen vil man
kunne se, at den med sin raspetunge og overkjæven afbider
fine plantedele, blade og blomster, hvoraf den lever.
Langs undersiden af kroppen har den en hvidgraa, blød,
men noget elastisk skive, foden, hvormed den bevæger sig.
Paa rygsiden, foran til høire er sneglens /ungehule, hvormed
den aander. Lungehulen er beskyttet ved et hudstykke,
kappen, som paa undersiden afsætter et skal. I kappen er
en aabning, hvorigjennem luften kan strømme ind og ud. —
I solskin gjemmer sneglen sig; 1 fugtigt veir kommer den frem.
Dens eg ligner smaa fugleeg. — Akersneglen (fig. 166) er
graalig af farve. Ligesom skogsneglen gjør den nogen skade
paa dyrkede planter.
Muslinger.
Blaaskjællet (fig. 167) har ikke hoved. Kroppen om.
sluttes af 2 halve skal, som er fæstet sammen paa rygsiden
ved et slags tænder, som griber ind i hinanden. Paa ryg-
siden af skallet, som er retlinjet, er ogsaa et e/astisk baand,
hvormed dyret kan aabne skallene. Ved to /ukkemuskler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
