- Project Runeberg -  Lærebog i naturkundskab for by-folkeskolen /
154

(1901) [MARC] Author: Olaf Alfred Hoffstad, Einar Adolf Aas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

blodaarerne at gaa til venstre forkammer.
Dette kaldes det lille kredslød.
Forkamrene og hjertekamrene udvider
sig og trækker sig sammen vekselvis. For-
kamrene tager mod blodet, hjertekamrene
presser det ad. Disse har saaledes det
tyngste arbeide, og deres vægge er ogsaa
tykkere og sterkere end forkamrenes. Klap-
perne mellem dem aabner sig di/ hjerte-
kamrene. Der findes ogsaa klapper i blod-
aarerne, som hindrer blodet fra at strømme
tilbage, ligesom pulsaarernes elastiske vægge
tildels gjør samme nytte.
Hjertekamrenes sammentrækning gjør,
Fig. 204. Skematisk at spidsen af hjertet løftes op. Dette
fremstilling af kan føles, naar man lægger haanden paa
blodomløbet. ; EE
a det lille kredsløb, blun- brystkassen. Denne bevægelse kaldes
ere 1 hjerteslaget. Slagenes antal er forskjelligt
stre forkammer, f venstre €fter alderen; hos et voksent menneske
pe ka omtrent 70 gange i minuttet. Pulsslaget
store legemspulsaare, k hul- kaldes den vippende bevægelse i puls-
vener, 1 det store kredsløb. aarerne, for hver gang blodbølgen drives
gjennem dem. Det store og det lille kredsløb tager tilsam-

men lidt mindre end et halvt minut (fig. 204.)

Aandedrætsredskaberne og aandedrættet.

Aandedrætsredskaberne begynder med næsen. Næsegan-
gene aabner sig bagtil i den øvre del af svelgrummet, som
altsaa for en del er fælles for fordøielseskanalen og luftvei-
ene. Lige bag tungeroden er indgangen til strubehovedet
(fig. 205), som er dannet af bruskplader. Den største af disse,
skjoldbrusken, har et fremspring paa forsiden af halsen
og gaar under navn af «adamsæblet». Aabningen til strube-
hovedet kan dækkes af en bevægelig bruskplade, strube-
laaget, der sammen med tungeroden lægger sig over den,
naar maden svelges. Herved hindres denne fra at komme i
«vrangstrube».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:05:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nakundskab/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free