- Project Runeberg -  Norsk namneverk /
20

(1927) [MARC] Author: Gustav Indrebø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1522,[1] og gardsnamni Tyssaa, Tysse, Fausk vart til Thøsenn,
Tøsenn, Fusk.[2] I Olav Engelbrektssons jordebok (s. 90) er
Klæbu i Sørtrøndelag ein stad fordanska til Kledebodernæ,
og Carl B. Roosen retta paa kartet sitt fraa 1829 Laagen
(Numedal) til Laaven. Andre namn fraa kartet aat C. B.
Roosen er t. d. Tonhoff for Tunnhovd (Tonnhovd),
Ørsteen for Ørsta. For Kviteseid — gn. Hvitiseið
fekk dei Hvidesøe, som vart det vanlege, for Fana sokn
Phannøe (1611), Fanøe. Nordhordland og Sunnhordland
vart til Nordhord Lehn og Sundhord Lehn — soleis skreiv
dei til ut i det 19. hundradaaret. Soknenamnet Snaasa i
Nordtrøndelag — som kjem av gn. snǫs f., berg-nos,
berg-knatt — retta dei til Sneaasen (1725 og seinare). «Man
troer i almindelighed, at Sneaasen har sit navn af de mange,
med snee bedækkede aase, der strække sig op under
fjeldsiderne paa flere kanter af bøygden,» skriv ein forfattar
i 1813; han trudde elles ikkje sjølv paa den forklaaringi,
men han skreiv Sneaasen like godt.[3] Det gamle Heidmark
— uttala no i sjølve bygdene: Hemarka — skipa dei til
etter dansk: Hedemarken; og Grannebygdi Gausdal
gjorde dei som vilde skriva rettast um til Gusdal (1530),[4]
eller som sume skreiv: Gudsdal; daa hadde dei
forklaaringi til baae namni ferdig: «Da Sante Olluv rejsede
igienem Oplandet, og paa Hedemarken fant saa meget
afgudiske særmonier, skulde [han] derfor sige, at det var
et hedensk land, men da St. Olluv kom til Gusdal har
han fundet det mere rænsed fra de hedenske skikke og
derfor have kaldet det Gusdal.»[5] I «Fedraheimen» for
11. mars 1885 stend aa lesa: «Paa Agder ligg ein gard
heiter Kvitshaug, hjaa aalmugjen daa, men i skrift heiter
det Qvægshøi. Ja Qvægshøi! Kunde ein ikkje ynskja, at alt


[1] DN I, s. 770.
[2] NG XI, s. 331, 227, 34.
[3] Svend Busk Brun, Om
Sneaasen. Det Kgl. norske Vidensk. Selsk. Skrifter I, s. 171.
[4] Soleis
enno langt ned i det 19. hundradaaret; t. d. «Morgenbladet» 1841, nr.
27.
[5] Bygd og Bonde 1921, s. 99. Simen Fougner, Forsøg til en kort
beskrivelse over Gudsdals præstegield (1778). Forfattaren refererar
denne namneforklaaringi, endaa han ikkje garanterar for henne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:06:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/namneverk/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free