Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. Kr. Daa gav sin dom i ei melding i «Granskeren» for
1841 [1]; heile matrikkelen var daa enno ikkje utkomen. I
sumt var Daa sers nøgd med det arbeidet Munthe hadde
gjort. Men i sumt var han endaa meir misnøgd.
Daa læt fyrst vel for dei gamalnorske namnformene
som Munthe hev sett upp ved sida av det som skal vera
moderne, officielle former. Det var verkeleg ny, verdfull
kunnskap Munthe her gav samtidi, og ho var takksam for
det. Daa skriv: «Anmelderen betænker sig ikke paa at sige,
at det er en ligesaa vigtig berigelse af kunskaben om
Norges gamle geografi, som samme forf.’s anmærkninger
og kaart til Aalls Snorre, hvilke allerede have fundet
almindelig og fortjent anerkjendelse. Den ny matrikel kan
endog betragtes som et supplement, en forklaring og
fuldstændiggjørelse af det skjønne kaart og hine geografiske
anmærkninger.» Daa skrepper upp i høgdi yver Munthes
«kunskabsmasse», som hev gjort honom før til aa greida
eit sovore arbeid.
Det var ein ting til som Daa var nøgd med. Han
minner um at han sjølv i 1836 hadde ynskt etter, «at den ny
matr. skulde blive af interesse for nutidens behov, ved at
styrke vor norske nationalitet, og fremstille vort fædreland
for udlændingen som forskjelligt i nationalitet fra
Danmark og Sverige. Anmelderen havde haabet at
gaardes, præstegjældes og provinsers navne herefter skulde
blive norske istedetfor kvarttyske eller halvdanske.» Daa
tykte gildt um, at ein kunde merka Munthe hadde vilja
det same og hadde lagt vinn paa ein nasjonal
namnerevisjon: «Hr. Munthe har ogsaa havt det samme til hensigt,
thi han har ikke anført sine oldnorske navne ved siden af
dem, som nu bruges i forretningssproget, blot som en
kuriositet, men han har virkelig forandret de sidste, saaledes
at mange lokaliteter nu ere aldeles omdøbte.» Og Daa er
storveges fegen for at Munthe hev vore so radikal med
brigdi sine, so at han «visselig har bragt haaret til at rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
