- Project Runeberg -  Norsk namneverk /
54

(1927) [MARC] Author: Gustav Indrebø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Like vel var det no ikkje soleis at den stødige
embættsmannen hadde late seg leida ut paa radikal veg. Han
mæler imot at han skulde vera nokon «ubetinget
tilhænger» av «de altfor ivrige og, som det forekommer mig,
tildeels umodne, om end velmeente bestræbelser for at
reformere vort skrivtsprog». Og likeins som Munch er han
djervare i teori enn i praksis; der er ikkje so mange
sernorske namneformer i boki hans som ein skulde venta.[1]
Traass i det er ordi aat denne bondefødde embættsmannen
interessante aa leggja merke til, nettupp for di det ikkje
fyrst og fremst er lærdom og teori, men eit naturlegt
maalinstinkt, som dei byggjer paa.

Fraa andre kantar òg merkar ein at dei tok til aa faa
skyn paa at dei norske namni hadde vorte vanskapa, —
vilkaaret for at ein kunde faa ei ny umbot og naa lenger
fram enn Munthe. Den interessera filologen, lærar ved
Fredrikshald lærde skule M. Arnesen, skreiv soleis ei liti
bok um stadnamn i 1865. Han òg lét ille yver at det i
rettskrivningi aat namni hadde kome inn so «mange
afændringer ved et fremmed sprogs forstyrrende
indflydelse, idet bøndernes udtale af de i det norske sprog
ukyndige nedskrivere gjengaves paa mange og urigtige
maader» ; — til døme nemner han, at Akr hadde vorte til
Ager, Thveit til Tveed, Hvitiseid til Hvidesø,
Thorshof
til Thorsø.[2] Det var den vitskaplege skaden
av dette, som han peika paa. M. Arnesen var bondegut
liksom amtmann Thesen, fraa Hof i Solør. Han òg hev
tydeleg gjenge i skule hjaa P. A. Munch, og han laga i
stand ei liste yver ord or Solør-maalet for Ivar Aasen til
andre utgaava av Ordboki hans.

I lov fraa 6. juni 1863 vedtok dei at ein ny matrikkel


[1] Ein finn harde konsonantar i namni i boki hans, for det meste;
a i tonelette stavingar i namn som Imarslund; hokynsform i namn
som Mardøla, Otta, Skorpa. Derimot: -øen, -elven, Strømmene,
Bredsund, Steenvikfjorden o. s. b.
[2] Etymologisk undersøgelse om norske
stedsnavne. Fredrikshald 1865, s. 4. — Ved Thorshof—Thorsø er det
no ikkje berre «et fremmed sprogs forstyrrende indflydelse» som hev
vore paa ferd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:06:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/namneverk/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free