Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
O. Christensen, byfut i Stavanger. Skrivar var J. Olafsen,
den eine av dei som hadde teke framlegget upp.
Konstitusjonsnemndi hadde ikkje nokor større interesse
for den luten av fyreteljingi som gjekk ut paa at ein
maatte sjaa aa faa fleire namn.
Annleis tok ho det med spursmaalet um aa revidera
skrivemaaten paa namni. Um dette segjer ho:
«Kommitteen deler fuldstændig forslagsstillerens mening om at den
nugjældende matrikuls skrivemaade af vore nationale
stedsnavne lider af allehaande brøst, og den anser det for
høist ønskeligt at man ved redaktionen af den ny
matrikul retter derpaa.»
Og nemndi gjeng lenger. Ho set fram nokre
grunnsetningar som ho meiner revisjonen bør gaa ut ifraa.
Ho segjer fyrst: «[Stedsnavnene] ere…… i særegen
grad minder om vort gamle tungemaal og mange af dem
ere derhos særligen knyttede til vor historie. Den arv fra
fortiden, som de indeholde, har derfor ogsaa ret til at blive
paaagtet, og man har ved redaktionen af matrikulen
saameget større opfordring til at tage hensyn til denne side af
sagen, som navnenes skrivemaade i sin tid er blevet
paavirket af en alt andet end national retning, og der ved
forfattelsen af den forrige matrikul ikke blev anvendt den
fornødne omhu for at fjerne virkningen deraf.»
Sjølve grunnsetningane som nemndi deretter set upp,
er soleis; dei er so forvitnelege at me hermer dei heilt:
«Det forekommer den [d. e. nemndi] da for det første
klart, at man paa engang imødekommer baade fortidens
og nutidens berettigede krav, naar man ved
skrivemaaden af navnene lægger almuens udtale af disse til grund.
Denne vil, i al fald naar den behandles konsekvent efter
reglerne for det norske folkesprogs
lydsystem,[1] som oftest ikke fjerne sig særdeles meget fra
den oprindelige form, paa samme tid som den svarer til
det sædvanemæssige og tilvante.
En følge af saaledes at lægge almuens udtale til grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
