Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil det være, at man vil faa navne med tilføiet artikel
(Moen, Hougen etc.), navne i pluralisform (Hougan d. e.
Hougarne [1]) og navne i dativform (Aase, Tune etc.), men
i disse former er det nu, at navnene gjennem generationer
have været brugte, og der er neppe grund til i en sag som
denne at bøie sig for grammatiske hensyn.
Kommitteens ovenfor nævnte udgangspunkt leder den
fremdeles til at anse som rigtigt, at restauration af ældre
former ikke er ønskelig medmindre saadan kan finde
sted uden i iøinefaldende grad at forrykke navnets
nuværende lvd. Som exempler paa tilfælde, i hvilke
restauration vil være berettiget, kan nævnes indskydelse af det
stungne d, der nu oftere er bortfaldt i udtalen (Lie d. e.
Lid), opløsning af enkelte sammendragninger (Haaem d.
e. Haaheim), bortkastelse af det tillæg af Ø, der i
matrikulen nu oftere findes knyttet til navnet paa øer, der af
almuen tildels udtales uden saadant tillæg (Tjøttø, Lekø,
Skorpø d. e. Tjotta, Leka, Skorpa) og maaske optagelsen
af den ældre endelse ar, der nu oftere er overgaaet til a
eller e (Lesja, Nesja d. e. Lesjar, Nesjar). Men i det hele
bør vistnok varsomhed i denne retning, som sagt,
anvendes.
Kommitteen antager fremdeles, at det ved revisionen
af gaardsnavnenes skrivemaade bør haves for øie, at det
samme navn i rigets forskjellige dele bliver skrevet paa
samme maade. Gjennemførelsen heraf vil vistnok støde
paa vanskeligheder og navnligen ville vel kollisioner med
det ovenfor antydede principale udgangspunkt ikke altid
kunne undgaaes, men det antages dog at maalet i
temmelig stor udstrækning vil kunne naaes uden at tilsidesætte
berettigede hensyn.
Endelig tror man ogsaa at burde bemærke, at tillæg,
der angive brugenes indbyrdes beliggenhed og som ikke
er smeltet sammen med navnet til eet enkelt ord, bør
skrives ikke efter almuens udtale, men efter det sædvanlige
skriftsprogs brug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
