Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal bruge det norske eller fordanskede navn er intet
videnskabeligt, men et nationalt spørgsmaal.
Jeg har aldrig hørt anført nogensomhelst reel grund
for, at man ikke skulde kunne bruge et norsk gaardsnavn
uforandret, selv om der er en diftong i det eller det har en
hunkjønsendelse. Denne fordanskning af navnene maa
vistnok betragtes bare som en gammel slendrian, hvorfor
ingen fornuftig grund kan anføres. Jeg kan heller ikke
indse, at om man i de sydlige stifter har kommet til at
bruge endel daniserede navne i matrikulen, saa skulde
Nordlands og Tromsø amter absolut undergaa den samme
vanskjæbne.
Tvertimod maa det vel være bedre, at 2 amter slipper
fordanskningen end at den skal overgaa det hele land.
Disse to amter kunde da staa som et godt exempel indtil
næste oplag af matrikulen trykkes.»
Havig syner so, at det var nok av inkonsekvensar i dei
bandi av matrikkelen som var utkomne. So dei trong
ikkje kvida seg av den grunn for aa føra inn eit nytt
principp for Nordland og Trums.
«Jeg tillader mig at fremsætte bestemt forslag om, at
de norske gaardsnavne i den nye matrikuludgave for
Nordland bruges uforandrede selv om der i navnet er
en diftong, saa at der altsaa skrives stein, leir, lauv, øy
(eller øi), straum osv. og ikke sten, ler, løv, ø, strøm osv.
Ligesaa foreslaar jeg, at de gaardsnavne, som har en
hunkjønsendelse beholder denne istedenfor at gjøres til
fælleskjøn f. ex. Græna, Øya, Brækka osv. istedenfor
Grænen. Øen, Brækken osv., men jeg lægger dog ikke saa stor
vægt derpaa som paa at faa beholde diftongerne.
Da Finansdepartementet ikke finder at kunne
imødekomme dette andragende, tillader jeg mig ærbødigst at
begjære at sagen maa blive forelagt den samlede
regjering og i tilfælde afgjort ved kgl. res.»
Endaa eit brev sende Havig, den 21⁄10; der viste han til
uppritet i Stortingstidende av ordskiftet i Tinget den 17⁄7.
Han sende brevet straks han fekk Stortingstidende so langt.
No baud departementschefen (etter brevet fraa Havig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
