- Project Runeberg -  Norsk namneverk /
181

(1927) [MARC] Author: Gustav Indrebø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i notidi godkjenner namnet Nidaros. Det hev her mest
aa segja.[1]

Det hev vore arbeidt paa fleire kantar paa aa faa
Nidaros-namnet uppatt-teke officielt. Noregs Ungdomslag
sende søknad til riksmaktene i 1908 um aa faa att Nidaros
til bynamn. Namnekommissjonen fraa 1902 fyreslo
«Nidaros bispedøm(m)e» i staden for «Trondhjems stift», «af
iøinespringende nationale grunde». Det same fyreslo Falk
og Hægstad i 1915, og i 1918 vedtok Stortinget «Nidaros
bispedømme». Det ser ut som dei hev gjenge ut ifraa den
gongen at med tidi laut sjølve bynamnet fylgja etter.[2] Ein
av repræsentantane fraa byen, statsminister er no Ivar
Lykke, sagde daa: «Jeg mener, det er absolut avgjørende
for bynavnet, at man gir bispedømmet navnet Nidaros.»[3]
Daa lovi um namnebyte for hovudstaden var uppe i 1924,
vart og Nidaros-namnet nemnt i debatten baade i
Odelstinget og Lagtinget. Eit par av talarane vona at ein snart
maatte faa det upp att.[4]

Ogso i sjølve Trøndelag hev det vore arbeid uppe for
Nidaros-namnet. Trønderen O. J. Høyem var ein ihuga



[1] Paa det same tyder det, at til eit høgtidsnamn hev dei gjerne
brukt Nidaros — liksom Oslo, Bjørgvin — alt tidlegare. Wergeland
hev det i poesi; i diktet «Norges høitidsstund er kommen» stend det:

Nidaros og Bjørgvin sidder der i gjæve borgermænd,
i en dommer og en ridder triner Oslo frem igjen.


Etter den store branden i Trondheim i 1841 stend det i ei
ulukke-skildring [[** sjk]] i ei Trondheims-avise um stormen, at han natti etter hylte
«en gravsang over den beseirede og høilagte deel af det nylig stolte
Nidaros» (hermt her etter «Morgenbladet» 1841 nr. 125, tillegg). I
«Morgenbladet» stod nokre dagar seinare (nr. 134) prenta eit
syrgjekvæde av forfattaren Chr. Monsen; det hadde yverskrifti «Nidaros».
Det byrjar soleis:

O, med hvilken fryd jeg saa,
Nidaros! din vinterhimmel —


[2] Likeins og ved namni Bjørgvin og Trums.
[3] Lykke røysta imot
namnebytet for bispedømet, av di han ikkje vilde taka realitetsstode
daa til namnebyte for byen. «Jeg har intet imot selve navnet
Nidaros bispedømme,» sagde han. Stort.-forhl. 1918. 8 d., s. 1294.
[4] Stort.-forhl. 1924. 8 d. Tidende O. s. 613. L. s. 138. Jfr. òg
stortingspræsident Ivar Tveiten i Stort.-forhl. 1922. 7 a Tidende S., s. 1489.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:06:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/namneverk/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free