Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Her lyver han altsaa af Pligtfølelse, ringeagter den Hæder,
som Kendskabet til de sande Forhold vilde bringe ham.
Man nøjedes dengang ikke med at betone Napoleons
Voldsomhed og Haardhed, hans Evne til at gøre Mennesker til sine
Redskaber og udnytte dem. Man fremdrog atter og atter hans
Forbrydelser, det fæle Justitsmord, som han — umiddelbart
før han 1804 blev Kejser — lod begaa paa Hertugen af Enghien
for at forfærde sine kongetro Modstandere; Justitsmordet 1806
paa Boghandler Palm i Nürnberg, fordi denne var Forlægger
af et Skrift om Tysklands Fornedrelse og de franske Troppers
slette Opførsel i Bayern da; Justitsmordet 1810 paa Andreas
Hofer, Tirolernes Frihedshelt, hvem den usle Kejser af
Østerrig end ikke holdt sin Haand over.
De to sidste Drab lader sig forsvare efter Datidens barbariske
Krigsmoral, der jo iøvrigt, endog i meget forværret Skikkelse,
gælder endnu. Det første Drab skulde synes uforsvarligt; men
det bør dog bemærkes at ingen ringere end Goethe har
forsvaret det, ja end ikke har ment, det trængte til Forsvar. I
en Samtale, som Goethe i Begyndelsen af Oktober 1808 i
Weimar hos Wolzogen’s førte ved Bordet, fremhævede han som
det Store og Kloge hos Napoleon, at han altid forfulgte et Maal.
Andre Fyrster tillod sig Sympatier og Antipatier, Napoleon
tillod sig derimod aldrig at elske eller bekæmpe andet end hvad
der fremmede eller hæmmede hans Maal. Hvad der stod ham
i Vejen blev slaaet ned. Goethe fandt det aldeles i sin Orden,
at Napoleon lod en Tronkræver som Enghien, en Skraalhals
som Palm, skyde en Kugle for Panden for en Gang for alle
ved et iøjnefaldende Exempel at afskrække Publikum, der
overalt griber forstyrrende ind i Geniets Foretagender. Og
Goethe sluttede (efter Falks Fremstilling): »Han kæmper med
Forholdene, med et fordærvet Aarhundrede midt i et fordærvet
Folk. Lad os prise ham lykkelig, ham og Europa, at han
med sine uhyre Verdensplaner ikke selv er fordærvet.«
Napoleon opfattedes 1815 af Fyrsterne og Folkene blot som
den afgørende Fare for Europas Fred, saa længe han var fri.
Derfor ansaas hans Fangenskab som berettiget, skønt det var
uhørt og ellers er uhørt, at en Monark, der overgiver sig —
tilmed af egen Drift — efter et tabt Slag og en Tronfrasigelse,
bliver behandlet som Forbryder og ikke blot holdt i Varetægt
indtil Freden er sluttet, men i livsvarigt Fangenskab. De faa
svage Paralleler er Mary Stewarts Skæbne, da ogsaa hun
byggede paa en engelsk Regerings Ædelmodighed, og hendes
Husbond Bothwells Skæbne, da han byggede paa en dansk Re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
