- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
16

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Napoleon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

X

Den græsk-romerske Oldtid var Forbilledet, efter hvilket
den franske Revolutions Mænd og Kvinder havde dannet sig.

Bonapartes Officerer havde til Mønstre de Spartanere, de
havde set paa Scenen i klassiske Tragedier, eller de Romere,
de kendte fra Corneille’s Horace og fra Louis David’s
antikt-republikanske Malerier.

Han selv, der aandeligt udgaar fra Revolutionen, har
Revolutionsmændenes Synsmaade. Det Glar, hvorigennem han
ser Verden, er fra først af Revolutionsmændenes Glar. De
vilde gøre det gamle Roms Gerning om igen, sagde Du og
Borger til hverandre, var Hedninge som Romerne, lod deres
Kvinder klæde sig som Romerinder. Madame Roland,
Charlotte Corday følte som romerske Kvinder eller rettere troede
at føie som de.

Han, der til Forskel fra dem, virkelig stammer fra Italien,
bliver i dette Spor, tager først Consultitlen, en gammel
romersk Titel, saa Imperator-Titlen, en anden gammel romersk
Titel. Hans Faner er Ørne som det gamle Roms. Han lader
som Romerne de overvundne Folk beholde deres Beligioner
i Fred. Han lægger ogsaa Planen til en Genoprettelse af det
romerske Verdensrige. Det var blevet afløst af Pavedømmet
paa den ene Side, af Karl den Stores Efterladenskab, det
tyske Kejserrige (das römische Reich deutscher Nation) paa den
anden. Han overtager Herredømmet over Pavemagten ved
Pius VII’s Tilfangetagelse. Han bliver Kejser 1804, og kun to
Aar efter, 1806, ophører det da næsten tusindaarige hellige
romerske Kejserdømme (grundlagt 843) at bestaa.

Det synes en Barnlighed at sige, Napoleon i de Hundrede
Dage var forandret, var blevet oprigtigt forfatningstro. Men
han lod dog Benjamin Constant udarbejde Constitutionen, og
han gav i ethvert Tilfælde i 1815 Afkald paa Tronen, da
Kamrene krævede det af ham, skønt en eneste Bataillon
havde været nok til at jage dem fra hverandre. Han var
loyal overfor Forfatningen, medens Ludvig XVIII, saa svag
og ubetydelig han var, sprængte disse samme Kamre straks
efter sin Ankomst, uden videre lod dem lukke, endda uden
at møde Modstand.

Napoleon forsøgte ved Waterloo sin sidste Kamp. Var
det til nogen Nytte, om han havde sejret? Han synes jo
fremtidsløs. Hans Søn var ikke engang levedygtig. Men en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free