- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
19

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Napoleon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19

Hun forfærdes ved Bonapartes Hjemkomst; hun havde tænkt,
han vilde falde i Ægypten. Hun kører ham da imøde, men
desværre ad en urigtig Vej, saa han naaer Paris 48 Timer før
hun. Han vil ikke se hende mere. Men da hun ligger Dag
og Nat udenfor hans laasede Dør, lader han sig røre af hendes
Bønner og Graad og tilgiver, og nævner aldrig mere et Ord
om det Skete.

Sammenlign hans Forhold til Bernadotte, hvis forræderiske
Anslag han kjendte. Fra Schönbrunn skriver han 11. September
1809: »Det er min Agt, ikke længer at lade Kommandoen bero
i Fyrsten af Pontecorvo’s Hænder. Han vedbliver at
brev-vexle med Rænkesmedene i Paris, og er en Mand, paa hvem
jeg ikke kan stole.« — 15. September 1810 hedder det: »Hr.
Greve af Mollien, giv Fyrsten af Pontecorvo en Million af
Tjenestekassen; det skal senere blive ordnet.« Efter at have
drøftet Sagen med Finansministeren tog Kejseren imidlertid
denne Sum af sin Civilliste. Bernadotte behøvede Pengene
til efter den svenske Rigsdags Valg at gøre Figur som
Kronprins af Sverig. Man kan iøvrigt vanskeligt tænke sig en
vildere Farce end den, ved hvilken Bernadotte, opfundet og
foreslaaet af en tilfældig Eventyrer ved Navn Mörner, i Kraft
af den Misforstaaelse, at han elskedes og støttedes af Napoleon,
tilsidst blev Sverigs Konge.

Faa Mennesker er blevne forraadte som Napoleon. (Det
skulde være Cæsar.) Bernadotte ikke blot forraadte ham,
men søgte at ophidse hans Forbundsfæller til Frafald. Efter
Selvmordsforsøget i Fontainebleau sagde Napoleon til Hertugen
af Vicenza: »Det er ikke Tabet af Tronen, der gør mig Livet
uudholdeligt. Men véd du, Caulaincourt, hvad der er værre
at udholde end Skæbnens Omslag? Menneskenes Lavhed og
gyselige Utaknemmelighed. Hvad jeg har lidt i de sidste tyve
Dage lader sig ikke sige.«

General Solignac havde stjaalet seks Millioner Francs af
Krigskassen. Napoleon afsatte ham, lod ham tilbagebetale
Summen og skaanede ham for Straf. 1815 var han en af de
-første, som i Kammeret forlangte Napoleons Tronfrasigelse.

Masséna var blandt Generalerne den særlig uhæderlige.
Kærlighed til Penge havde besat ham. Napoleon maatte en
Gang tvinge ham til at give tre Millioner tilbage. Forøvrigt
straffede han ham kun ved at udnævne ham til Hertug af
Rivoli og Fyrste af Essling.

Han handlede ikke saadan, fordi han trængte til sine
Generaler; han bar sig ligedan ad mod ganske underordnede Offi-

2*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free