Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Hensigt at faa Kirken i sin Magt) sluttede det Concordat med
Paven, som i Længden blev fordelagtigere for den katolske
Kirke end for den franske Ståt, og som Staten nu har rystet
af sig. Men han var — vel at mærke — folkekaaren Kejser,
og havde ikke kunnet handle, som han gjorde, havde han
ikke havt Folket med sig.
De maadeholdne Republikanere mente en Tid lang at have
fundet Sandheden om ham i denne noget overfladiske Formel:
Hans Komme og hans Optræden var en stor Lykke for
Europa, til hvilket han bragte Revolutionens Tanker og som
han befriede fra Middelalderens forældede Overlevering, men
en stor Ulykke for Frankrig, som han udtømte, og i hvilket
han (rigtignok efter Kongedømmets og Revolutionens Exempel)
tilintetgjorde al stedlig og provinsiel Selvstændighed. En Del
af den yngre og yngste Slægt, især blandt de ivrige
Nationalister, der efterhaanden fik Overtaget, følte sig dog — med
Maurice Barres som Fører — overbeviste om, at Napoleon
har gjort selve Frankrig Nytte, naar Nytte tages i højere
Forstand. Han staar for dem som den mest forbausende
Lærer i Energi, Jorden endnu har kendt.
Dernæst siger enkelte Yngre: Han har sin Del af Skylden
for halvanden Million Franskmænds tidlige Død og for de
Lidelser, Krigen paaførte Frankrig som Europa. Men han
fordærvede ikke Frankrig, nedværdigede det aldrig, som vi i
senere Tider har set det nedværdiget (Panamasagen,
Dreyfussagen). Han meddelte det en Begejstring, et Heltemod, som
før Revolutionstiden var uset. Pengebegærlighed trivedes ikke
under ham. Han bibragte ganske vist ogsaa Frankrig en
af-gudisk Persondyrkelse, en sværmerisk Galskab, der straffede
sig haardt og blodigt. Men Folket ser ikke tilbage paa hans
Regeringstid med Skam. Der klæber intet Lavt eller Smudsigt,
end ikke noget Ringe ved den. Den staar trods Alt som en
Glanstid.
En langt større Brøde end den at have sat Menneskeliv paa
Spil i store Formaals Tjeneste, der ikke mere er vore, maa
det kaldes at forværre og sløve et Folk, saa det staar uden
store Formaal. Dengang saa det franske Folk op til sine
ledende Mænd; sidenhen har det altfor ofte været nødsaget
til at se ned paa dem, og har forgæves set sig om efter nogen
og noget, hvoraf det kunde være stolt.
Det var Skamfølelsen over herskende Tilstande, som i det
nittende Aarhundredes Slutning hidførte den Sysselsættelse med
Napoleon, som rakte den synkende Nationalstolthed en Planke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
