Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giuseppe Garibaldi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
lærte sig nogle af hans Digte udenad. Ivrigere læste han dog
en Italiener af Samtiden, Ugo Foscolo, hvis skønne Verslinjer
han sit Liv igennem havde paa Læben. Han havde en smuk
Stemme, kendte alle Sømændenes Viser, alle Bøndernes Sange
og en god Del franske desuden. Hans Kammerater fandt langt
senere i Sydamerika, at Musik og Poesi udøvede en
overvældende Magt over ham.
Allerede da han var Dreng, saa de andre op til ham, og
de smaa betragtede ham som deres naturlige Beskytter. Han
var den ypperste Svømmer af alle, en sand Fisk i Vandet.
Han havde kunnet indvinde mere boglig Kundskab, om han
havde havt Stadighed dertil. Særlig beklager han i sine
Livserindringer stærkt, at han lod Lejligheden gaa forbi til i en
ung Alder at lære ordentligt Engelsk, hvori han først som
ældre Mand fik nogenledes Færdighed, uden at hans Engelsk
dog nogensinde blev flydende, hvad der var ham pinligt paa
Grund af det hjertelige Forhold, der hans Liv igennem stedse
mere befæstedes mellem ham og Englænderne, hvem han kendte
i deres bedste Egenskaber, dels som Sømænd, dels som
Entusiaster for Italiens Sag. Hans Kærlighed til England blev
en Art romantisk Lidenskab, der voxede med hans Had til
katolske Præster. England var da ogsaa det Land, hvor han
fandt størst Anerkendelse udenfor Italien, maaske endda større
end i Italien selv.
Lige siden 1848 havde den engelske Arbejderstand afskyet
den europæiske Beaktion. Da i 1850 den østerrigske General
Haynau, Ungarns Bøddel, uforsigtigt aflagde Besøg i England,
greb Arbejderne i Barclay’s Bryggeri, der var harmfulde over
hans Barbari mod Kvinder og mod Mænd, der var bedre end
han selv, under hans Besøg i Bryggeriet fat i ham og kastede
ham i det store Bryggerkar.
Da i Februar 1854 Garibaldi som Koffardi-Kaptajn kom til
Newcastle for at købe en Ladning Kul, var Minearbejderne
dér saa grundigt kendte med hans Bedrifter i Sydamerika og
hans Forsvar af Rom at de købte ham en Æreskaarde. Med deres
tunge jernbeslaaede Støvler, der forbausede det italienske
Mandskab, gik de ombord i hans Skib, og deres Fører holdt denne
Tale: »Kaarden er erhvervet for Pennier, givne af mange
Hundrede Arbejdere, der har bidraget, ikke blot frivilligt men med
Begejstring, og hver Penny repræsenterer et Hjerte, der
banker livfuldt for Frihed i Europa«.
Garibaldi svarede saa godt han kunde paa Engelsk: »Som
Mand af Folket, en Arbejder som I selv, vurderer jeg højligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
