- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
41

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giuseppe Garibaldi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

41

det i den Mening, at han afskyede det politiske Mord som
Straffemiddel. Han afslog at være med til Mord paa Napoleon
III, da Mazzini sendte sin Veninde, Sarah Nathan, Moderen til
Roms bekendte fremragende Borgermester, for at overtale ham.
Derimod glædede han sig i 1849 over Mordet paa den
herskesyge, men hæderlige Reaktionær Rossi i Rom, hjalp sig med
en Sofisme om Brutus’ Bet, denne sølle Brutus, som den
menneskelige Enfoldighed har gjort til Frihedshelt, men hvis Bet
rigtignok aldrig var andet end Uret.

Garibaldi var jo ingen Filosof, havde ikke rolig
Forstands-klarhed nok til at afgøre indviklede Spørgsmaal. Dog var han
ikke blot et stort Hjerte, men et klart Hoved og en sjælden
Aand. Hans Aandsliv minder meget om Shelley’s. Han er
Shelley som Handlingens Mand.

Medens Mazzini endnu med al sin Frihedstrang holdt ved
det 18. Aarhundredes Gudstro, var Garibaldi en helt moderne
Aand. Medens Mazzini vedligeholdt et ærbødigt Forhold til
Bomerkirken, var Garibaldi en Præstehader og Munkehader,
hvis Lidenskab allevegne i hans Skrifter strømmer over. Ofte
kalder han sig Ateist, det er overfor Mazzini’s Løsen — foran
alle hans Bøger — Dio- e Popolo; i Beglen taler han som
Panteist om den levende Gud, der spores i Naturen, om Gud som
Verdensaltets Sjæl, en enkelt Gang (i Brev til Englænderinden
Caroline Giffard Philipson) protesterer han mod at kaldes
ugudelig, taler om Gud som alle Folkeslags Fader.
Kristendommen som System var ikke til for ham. Men for ham som
for Victor Hugo var Jesus kommen for at befri Jorden fra
Slaveri.

Han brød sig lidet om Læren, En bekendte sig til, saa paa
Handling alene, mente, Mennesker udrettede mere ved
Exemp-let, de gav, end ved Læren, de udtalte. Han selv havde kun
én Lære, den var kort: Avanti! Fremad! og hele hans Liv
illustrerede den Lære.

Forøvrigt var han som Personlighed en Troldmand. Hans
Nærværelse begejstrede og hans Stemme betog, ja henrev.
Han var, naar han sad paa sin Hest med de lange guldbrune
Lokker om Hovedet, med den røde Bluse, med sit hvide
sydamerikanske Overstykke, Ponchoen, om Skuldrene overnaturligt
smuk.

Efter Anitas Død vilde Garibaldi først besøge sin gamle
Moder og sine moderløse Børn i Nizza. Men Piemont vovede
ikke at give ham Ly, hvem baade Østerrig og Frankrig vilde
kræve udleveret. Man arrestede ham da høfligt ved Ankom-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free