- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
44

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giuseppe Garibaldi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44

kunde fylde Bind med dem. Dog Antallet af de italienske
Kvinder, der beundrede og undertiden elskede ham, lader sig
overhovedet ikke nævne. I Regelen var han for opfyldt af
sine Planer til at agte paa denne Hyldest. Af hans
opbevarede Svarbreve ser man, hvor god og forbeholden en
Holdning han lagde for Dagen, mens Kvinderne stillede sig til hans
Tjeneste som Valkyrjer paa Krigsskuepladsen, som Diplomater
overfor Ministerierne og i ren personlig Hengivenhed. De
russiske Kvinder sendte ham efter Aspromonte Ruslands
største Kirurg Pirogof, franske Kvinder sendte ham Nélaton, fra
England kom Partridge. Marie Espérance von Schwartz (Elpis
Melena) sendte ham Neapolitaneren Prandina, der forhindrede
at Foden blev sat af. Nélaton kunde først ikke komme ind i
Fængslet i Varignano for Kvinder. Flere af disse unge
Kvinder kæmpede under hans Befaling som simple Soldater, saa
ledes hin unge og dejlige Maria Martini, Contessa deila Torre,
som i sine Breve er saa glødende og paa én Gang saa stolt
og saa underdanig, saaledes andre tapre Kvinder som Tonina
Marinelli og Alba Camozzi.

Den 1. Juni 1859 hændte det Garibaldi, at han paa Vejen
mellem Robarello og Varese mødte en Vogn hvori den unge
Marchesina af Raimondi sad ledsaget af en Præst for at bringe
Garibaldi Brev fra Como og faa Svar med tilbage. Han red
med en Stabsofficer i Spidsen for sine Tropper og blev slaaet
af den unge Piges Skønhed som af et Aandesyn. Hendes Fader
Marchesen var af Garibaldis mest ildfulde Svorne, og var
lyksalig, da han sporede den Tiltrækning, hans Datter udøvede
paa Generalen. Men hun havde allerede valgt, en ung Mand
ved Navn Luigi Caroli, og først da denne brød med hende,
gav hun sit Minde til Foreningen med Garibaldi. Dog da hun
vedblev at elske Caroli, kunde hun ikke overvinde sig til at
favne en anden Mand. Og da Garibaldi i Brudenatten
opdagede hendes Kulde, sagde han strax, at hun skulde være
uden Frygt, han bemægtigede sig ikke en Kvinde, som ikke
elskede ham, og forsvandt.

Gennem Jordens Aviser løb den Løgn, at Garibaldis unge
Brud havde vist sig svanger med en anden Mand. Hun
fandt sig deri uden Protest. Den unge Mand blev saaledes
lagt for Had, at han end ikke vovede at slaas under
Garibaldi. Han gik da 1863 med i det polske Oprør, blev ved
første Sammenstød fanget og mishandlet af Kosakkerne og
derefter holdt i underjordisk Fængsel i Sibirien til sin Død.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free